Italiens smukkeste øer og Napoli
Det er almindelig kendt, at Amalfikysten er det smukkeste område omkring syditalienske Napoli, men har du først besøgt Ischia og den lille naboø Procida, kan du godt blive i tvivl om det er hele sandheden. - Man forelsker sig ganske enkelt i de charmerende og malerisk smukke øer med huse i alverdens farver og den dejlige ø-stemning, hvor tempoet bare er lidt langsommere. Ischia er en frodig og grøn vulkansk ø, med masser af termiske bade og wellness tilbud. Vores tur til Napolibugten byder også på en hel dag i Napoli, der er en af de mest intense og levende italienske storbyer.
På hele ferien bor vi på vores dejlige hotel midt i Porto Ischia, tæt på havnen og helt ud til kysten. Porto Ischia er øens største by med rigtig mange butikker og et utal af gode og autentiske restauranter.
Porto Ischia er altså det perfekte udgangspunkt for en fantastisk rejse. Du kan vælge det flotte program med 3 inkluderede udflugter og god tid til afslapning, eller tilkøbe de ekstra udflugter og få alle oplevelserne med. Et er sikkert: Udsigtspunkterne, med et imponerende view over den azurblå Napolibugt, med vulkanen Vesuv i baggrunden, står nærmest i kø. Det er syditaliensk stemning med masser af frisk havluft, og i selskab med vores danske rejseleder oplever du Italien fra sin allersmukkeste side.
Fra by til fly – bliv kørt frem og tilbage til Billund Lufthavn. Helt gratis.
Som noget helt nyt introducerer vi nu et koncept, hvor du kan blive samlet op fem forskellige steder på Fyn og i Jylland, når du flyver til Napoli fra Billund Lufthavn sammen med os. Vi kalder konceptet ”Fra by til fly”, og servicen indebærer opsamling på valgt stoppested, transport til Billund Lufthavn og aflevering samme sted efter endt rejse Læs mere om konceptet og se, hvordan du booker plads på ”Fra by til fly”-bussen under praktiske oplysninger.
Hvis du bestiller denne rejse minimum 90 dage før afrejse, kan du parkere gratis i Aalborg Lufthavn. Tilbuddet gælder rejser med afgang fra og med 1. april 2026. Læs mere om servicen under praktiske oplysninger.