Flyrejse til Kenya

-
Safari med dansk safariguide

Safari i Kenya

Spændende rejse til Kenya - ét af Afrikas helt store safarilande. Kenya, der er cirka 15 gange Danmarks størrelse, er synonym med safarilandskaber, der strækker sig fra højlandssletter i 1.600-1.700 meters højde til de noget lavere liggende og varmere områder nær kysten ved Det Indiske Ocean. Kenya har en variation i natur og dyreliv, der er ganske usædvanlig blandt Afrikas safarilande.

De bedste safariture kendetegnes ved at byde på mange forskellige indtryk og tid nok i de enkelte områder til, at du kan vende hjem med uforglemmelige oplevelser for livet. Netop det har været tanken bag rejsen, og vi har derfor inkluderet flotte safariture med dansk safariguide i hele tre forskellige nationalparker. Transporten på safariturene foregår i specialbyggede landcruisere med plads til maks. seks deltagere. Hver safaribil køres af en af vores kenyanske safariguider.

På denne rejse skal du opleve en af de smukke søer og det bedste safariområde i Rift Valley, højlandet og skovene i Aberdare samt halvørkenen Samburu og Buffalo Springs. De tre naturområders forskellighed er med til at sikre, at du oplever flest mulige forskellige dyr.

Safarirejsen afsluttes med tre nætter ved Nyali Beach nord for Mombasa. Her kan rejsens mange oplevelser få lov til at sætte sig, mens du nyder opholdet på det skønne strandresort beliggende helt ned til Det Indiske Ocean. En perfekt afslutning på en storslået rejse. Du rejser i selskab med Claus Jensen, også kaldet Kenya Claus, som er Danmarks mest erfarne safariguide.

Mød din safariguide

Kenya Claus har boet i Kenya i to årtier og kender landet og det afrikanske kontinent bedre end de fleste. Claus er mester i at spotte dyr, og din garanti for en vellykket Kenya-rejse. Se hilsen fra Claus herunder.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.

Glæd dig til

  • Safari i Lake Nakuru National Park
  • Safari i Aberdare National Park
  • Safari i Samburu/Buffalo Springs National Reserve
  • Besøg i Karen Blixens Hus
  • Togtur på 1. klasse til Mombasa
  • 3 nætter på skønt strandresort

Inkluderet i rejsens pris

  • 5 x morgenmad
  • 1 x frokost
  • 3 x middag
  • 5 x helpension
  • Safari ved Lake Nakuru
  • Safari i Aberdare
  • Safari i Samburu/Buffalo Springs
  • Besøg i Karen Blixens Hus
  • Safarikørsel jf. program i 4-hjulstrukket safaribil med max 6 gæster
  • Togbillet 1. klasse Nairobi - Mombasa
  • Transfers i Nairobi og Mombasa
  • Visum til Kenya
  • Flybillet fra Mombasa til Nairobi
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Engelsktalende chauffør/lokalguide
  • Dansk safariekspert
  • Rejseleder assistance i Mombasa (Bor ikke på hotellet)
  • Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

Hoteller

  • Dag 1-2

    Norfolk Hotel, Nairobi

    Norfolk Hotel er et historisk hotel, der åbnede sine døre allerede i 1904. Det ikoniske hotel har gennem mere end et århundrede tiltrukket kongelige, politikere, forretningsfolk og berømtheder. Hotellets arkitektur er en skøn blanding af kolonial og traditionel afrikansk stil. Der er elegante søjler, udsmykkede lofter og smukke haver, der giver en følelse af fred og luksus midt i den hektiske storby.

    Til trods for at hotellet er mere end hundred år gammelt, så er alle de komfortable værelser elegant indrettet og udstyret med moderne bekvemmeligheder for at sikre et behageligt ophold for gæsterne.

    Hotellet har flere restauranter og barer, der tilbyder en række forskellige kulinariske oplevelser, et motionscenter, pool og spa. Norfolk Hotel er kendt for sin fremragende service og personalets store gæstfrihed.

    ElevatorJa
    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Dag 2-4

    Nakuru Sopa Lodge

    Nakuru Sopa Lodge er en oase, der ligger smukt i hjertet af Great Rift Valley i Kenya. Hotellet har en panoramisk udsigt over Lake Nakuru National Park. Ved ankomst til Nakuru Sopa Lodge træder du ind i en atmosfærisk lobby, fyldt med lokale kunstværker og elegant afrikansk design. De rummelige gæsteværelser er smagfuldt indrettet med komfortable møbler og traditionelle indslag. Hver hytte eller suite har sin egen private balkon eller terrasse med udsigt over den fantastiske sø eller det omkringliggende landskab.

    Restauranten byder på lækker mad, lavet med friske råvarer fra lokale gårde og en blanding af internationale og traditionelle kenyanske retter. Den veltillavede mad nydes sammen med en fantastisk udsigt over nationalparken, der er hjemsted for både giraffer, løver, zebraer og selvfølgelig de berømte rosa flamingoer, der ofte samles i tusindvis langs søens bred. Den perfekte afslutning på en spændende safari-dag får du, når du betragter den spektakulære solnedgang over Great Rift Valley.

    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SolterrasseJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Dag 4-5

    The Ark

    Skøn lodge beliggende i hjertet af Aberdare National Park. Tæt ved Lodgen ligger et vandhul, som tiltrækker områdets vilde dyreliv. The Ark har fire udsigtsdæk med balkoner og lounges, hvorfra der er rig mulighed for at observere dyrene.

    The Ark har restaurant, bar, flere udsigtspunkter, bibliotek m.m.

    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
  • Dag 5-7

    Samburu Simba Lodge

    Samburu Simba Lodge ligger i det frodige nordlige Kenya mellem Samburu-bjergene og Ewaso Nyiro-floden. Hotellet har en dejlig atmosfære samt designet med respekt for den omkringliggende natur, og smelter harmonisk sammen med det omkringliggende landskab.

    Hver hytte på Samburu Simba Lodge er smagfuldt indrettet med lokalt håndlavede møbler og moderne bekvemmeligheder. Fra din private terrasse kan du nyde den betagende udsigt over det omkringliggende landskab og måske endda spotte vilde dyr, der strejfer rundt i det fjerne.

    Efter en spændende dag med safari kan du slappe af ved swimmingpoolen, eller nyde en forfriskende cocktail i baren. Hotellets restaurant tilbyder et udvalg af lækre retter, der kombinerer lokale ingredienser med internationale smagsoplevelser.

    Det der virkelig adskiller Samburu Simba Lodge fra andre hoteller, er dets engagement i bæredygtig turisme og bevaring af det lokale miljø og samfund. Samburu Simba Lodge arbejder aktivt på at minimere sit økologiske fodaftryk gennem initiativer som genbrug, vandbesparelse og vedvarende energikilder. Derudover støtter de lokale samfund gennem uddannelsesprogrammer, sundhedspleje og jobmuligheder, hvilket sikrer, at dit ophold ikke kun er givende for dig, men også for lokalsamfundet.

    BarJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SwimmingpoolJa
  • Dag 7-8

    Norfolk Hotel, Nairobi

    Norfolk Hotel er et historisk hotel, der åbnede sine døre allerede i 1904. Det ikoniske hotel har gennem mere end et århundrede tiltrukket kongelige, politikere, forretningsfolk og berømtheder. Hotellets arkitektur er en skøn blanding af kolonial og traditionel afrikansk stil. Der er elegante søjler, udsmykkede lofter og smukke haver, der giver en følelse af fred og luksus midt i den hektiske storby.

    Til trods for at hotellet er mere end hundred år gammelt, så er alle de komfortable værelser elegant indrettet og udstyret med moderne bekvemmeligheder for at sikre et behageligt ophold for gæsterne.

    Hotellet har flere restauranter og barer, der tilbyder en række forskellige kulinariske oplevelser, et motionscenter, pool og spa. Norfolk Hotel er kendt for sin fremragende service og personalets store gæstfrihed.

    ElevatorJa
    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Dag 8-11

    Voyager Beach Resort

    Voyager Beach Resort, som ligger på Nyali Beach nord for Mombasa, er et af kystens mere pulserende hoteller. Her bor du med Det indiske Ocean som nærmeste nabo og lige ud til den dejlige palmebeklædte strand. Hotellet byder på 3 forskellige poolområder, én til sjov og leg, én til afslapning og én til sport og svømning. Opholdet på Voyager Beach Resort er med All Inclusive, hvilket omfatter følgende:

    Morgenmad: 06.30-09.30
    Frokost: 12.30-14.30
    Aftensmad: 19.00-21.30
    Snaks: 10.00-16.00

    Lokale drikkevarer med og uden alkohol er desuden inkluderet. Nogle internationale mærker er ikke omfattet af All Inclusive.

    På Voyager Beach Resort bor man i værelse med udsigt til haven. Alle værelser er med bad, toilet, safeboks, hårtørrer, tv, aircondition, WiFi samt balkon eller terrasse.

    Afstand til havet10 meter
    BarJa
    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SolterrasseJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark og ankomst til Nairobi

    Afrejse om morgenen fra Billund eller København. Flyskift før ankomst til Nairobi samme aften. Her mødes du af vores danske safariguide og de lokale engelsktalende chauffører/safariguider. Kørsel til hotellet og indkvartering på det gamle og historiske hotel Norfolk.

    Måltider inkluderet denne dag: Forplejning på flyveturen.

  • Dag 2: Kørsel til Lake Nakuru National Park - safari

    Efter en god nats søvn, og morgenmad på hotellet, starter vores safaritur. Vi bliver hentet på hotellet af vores safariguider. Turen går mod nord ud af byen og efter kort tid gennem højlandet begynder nedstigningen til Afrikas mægtige kløft - Rift Valley. Denne sænkning er specielt kendt for søerne med det mest imponerende fugleliv, vulkaner, sletter, små landsbyer og meget mere.

    Det er en flot køretur på ca. to timer inden vi når Lake Nakuru. Her starter vores safari for alvor. Køreturen frem til lodgen tager nemt en time eller mere. Turen går langs søens bred og gennem skoven. Safariområdet omkring søen er rigt med dyr, og vi kan forvente første møde med bøfler, giraffer, zebraer, skovens og søens fugle samt mange antilopearter, måske rovdyr og næsehorn. Området her har både de sky sorte næsehorn samt det store hvide næsehorn, der foretrækker at græsse på de åbne sletter.

    Indkvartering for to nætter på Lake Nakuru Sopa Lodge samt frokost. Om eftermiddagen tager vi på safari igen frem til solnedgang. Safarituren varer to til tre timer og foregår i langsomt tempo, hvor vi konstant søger efter de store oplevelser. Vi forsøger at afdække hele området, der omfatter både storslåede slettelandskaber og vandfald. Safariområdet omkring Nakurusøen er en smuk del af Kenya.

    Måltider inkluderet denne dag: Helpension.

    Kørsel til Lake Nakuru National Park - safari
  • Dag 3: Lake Nakuru National Park

    Vi tilbringer en hel dag i Lake Nakuru National Park. En stor del af nationalparken er sø med storke, hejrer, pelikaner, flamingoer, isfugle og meget mere. På vores safariture gennem de omkringliggende skove skal vi holde øjnene åbne. Mange dyr lever i den lidt mørkere skovbund og træernes toppe. Dykkerantiloper, det sky sorte næsehorn og leoparder er nogle af de dyr vi holder særligt udkig efter.

    Vi tager på tidlig morgensafari fra kl. 6-9 før vi vender tilbage til morgenmad på lodgen. Timerne midt på dagen tilbringes med afslapning og den spektakulære udsigt over søen.

    Om eftermiddagen omkring kl. 15-16 tager vi afsted på safari igen. Safarien varer ca. tre timer og vi er tilbage på hotellet lige før solnedgang.

    Måltider inkluderet denne dag: Helpension.

    Lake Nakuru National Park
  • Dag 4: Aberdarebjergene National Park

    Vi forlader Lake Nakuru National Park tidligt om morgenen og bevæger os sydøst på mod Aberdarebjergene. Turen tager os gennem landsbyer på en rute som ikke mange turister kører. Turen er ikke hurtigere end den normale asfalterede veje nord om Aberdarebjergene, men den er langt smukkere.

    Formiddagen bruger vi på at krydse gennem højlandssletterne med vandfald, bække og hedelandsskab. Vi runder 3000 højdemeter inden vi begynder nedstigningen mod The Ark. Vi kører gennem den tætte urskov og bambusskoven med 30 meter høje træer. Skulle vejen gennem skoven være ufremkommelig grundet megen regn, vil vi tage vejen nord om Aberdarebjergene, og derimod gøre holdt ved Thomson vandfaldet.

    Frokosten er medbragt, hvilket giver os god tid til at standse og opleve undervejs. Vi ankommer til The Ark først på eftermiddagen, og indkvarteres for en nat.

    Efter mørkets frembrud tændes lys mod vandhullet, og en uforglemmelig oplevelse venter, når vi betragter skovens dyr komme for at drikke.

    Måltider inkluderet denne dag: Helpension.

    Aberdarebjergene National Park
  • Dag 5: Samburu - Buffalo Springs National Reserve

    Fra højlandet fortsætter vi mod nord til de lavereliggende safariområder Samburu og Buffalo Springs National Reserve. Naturen her er klassificeret som halvørken, skønt det langt fra ligner en ørken. Flere dyre- og plantearter har tilpasset sig den lave nedbør, og dyrelivet er altid fantastisk.

    Den maleriske natur med sletter og floder er omkranset af majestætiske bjerge. De scenerier man oplever her, på en safaritur, er meget varierede. Her er mange forskellige rovdyr - løver, leoparder, geparder, hyæner, sjakaler med mere - og krydret med mange forskellige græsædere og et fantastisk fugleliv. Området er særligt kendt for de mange elefanter og specielle dyrearter som oryxantilope, girafgazelle, smalstribet zebra, netgiraf og somalistruds.

    Vi ankommer til safarilodgen ved frokosttid (ca. 3 timers kørsel). Om eftermiddagen kører vi safari frem til solnedgang.

    Efter at have oplevet Samburu og Buffalo Springs National Reserve, tager vi derfra med fornemmelsen af, at det her er det rigtige Afrika og det kan være svært at forestille sig, at der kan findes noget bedre.

    Måltider inkluderet denne dag: Helpension.

    Samburu - Buffalo Springs National Reserve
  • Dag 6: Safari i Samburu - Buffalo Springs National Reserve

    Samburu og Buffalo Springs National Reserve er ét stort safariområde, der er delt af en flod. Floden er ofte uden vand og derfor krydser dyrene efter behov. Vi kan krydse floden over en bro. Hvert af områderne byder på masser af forskelligartede oplevelser ligesom dyrelivet også varierer. Nogle arter foretrækker den ene side af floden og andre den anden.

    Da vi nu er erfarne safarirejsene begynder vores søgen efter de helt specielle oplevelser f.eks. de store kuduantiloper på bjergskråningen, ørerævene, de stribede hyæner og leoparder. Naturen i Samburu gør, at vi konstant skal være på mærkerne. Der kan være dyr overalt og skjulestederne er mange.

    Måltider inkluderet denne dag: Helpension.

    Safari i Samburu - Buffalo Springs National Reserve
  • Dag 7: Kørsel til Kenyas hovedstad Nairobi. Karen Blixens Hus

    Vi tager afsked med Samburu om morgenen. Turen går sydpå forbi Mount Kenya med de hvide bjergtinder. Den 5.199 meter høje udslukte vulkan, er Kenyas højeste bjerg og Afrikas næsthøjeste tinde efter Kilimanjaro.

    Vi spiser frokost på en ørredfarm i oplandet til Mount Kenya, før vi ankommer til Nairobi sidst på dagen.
    På vejen kører vi forbi Karen Blixens hus. Karen Blixen boede her fra 1917 til 1931. Huset blev bygget i 1912 og var en del af parrets kaffefarm. Huset, der nu fungerer som et museum, er blevet bevaret næsten uændret siden Karen Blixens tid og giver besøgende mulighed for at opleve forfatterens liv og tid i Kenya. Museet viser forskellige genstande og møbler fra Blixens tid, inklusive hendes skrivebord, fotos, bøger og personlige ejendele, der giver et fascinerende indblik i hendes liv og arbejde.

    Udover at udforske huset og dets indre kan besøgende også nyde de omkringliggende haver, der stadig er smukt vedligeholdt med frodige planter og træer. Her kan du slentre gennem de samme stier, som Karen Blixen engang gik, og nyde den rolige atmosfære og den spektakulære udsigt over Ngong Hills.

    Et af hendes mest berømte værker, "Den afrikanske farm" (også kendt som "Out of Africa"), handler om årene i Kenya. Bogen blev siden filmatiseret med Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne.

    Indkvartering for 1 nat på det historiske og ikoniske Norfolk Hotel, hvor vi tilbringer aftenen og fornemmer lidt af tiden fra Blixens æra.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.

    Kørsel til Kenyas hovedstad Nairobi. Karen Blixens Hus
  • Dag 8-10: Fly fra Nairobi til Mombasa. Ophold ved Nyali Beach.

    Vi har nu været på tur rundt i Kenya og oplevet det fantastiske dyreliv og de skiftende landskaber. Det indebar lidt tid på landevejen, men i modsætning til køreture mange andre steder, er det at køre rundt i Kenyas landskaber en intens rejseoplevelse. Her er det ikke destinationen der er målet men rejsen i sig selv.

    Hen på formiddagen kører vi til lufthavnen i Nairobi, hvorfra der venter en kort flyvning til Mombasa.

    Ved ankomsten til Mombasa har vi 25 km til Nyali Beach, som anses for at være en af Kenyas smukkeste strande. Her slutter vores rejse med tre nætter på et skønt strandresort beliggende ud til Det Indiske Ocean. Det bliver et par dage i smukke omgivelser, en helt anderledes ro, bølger, varme, palmer og det hvide sand.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 11: Togrejse på 1. klasse. Natflyvning mod Amsterdam

    Vi slutter safarioplevelsen og opholdet i Kenya med endnu en tur gennem landskaberne. Denne eftermiddag stiger vi ombord på toget i Mombasa og kører på 1. klasse gennem de vekslende landskaber til Nairobi. Togturen tager ca. fem timer og bringer os blandt andet forbi Afrikas højeste bjerg Mount Kilimanjaro og Tsavo nationalparkernes røde jord.
    Efter ankomsten til togstationen i Nairobi kører vi til lufthavnen, hvor vores natfly mod Amsterdam venter.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet samt forplejning i fly.

  • Dag 12: Flyskift og hjemkomst til Danmark

    Vi ankommer til Amsterdam om morgenen. Flyskift før vi flyver det sidste stykke hjem til Danmark. En uforglemmelig rejse er slut.

    Måltider inkluderet denne dag: Ingen.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Billund Lufthavn, terminalen 04:00 09:40

Gyldig : 21-01-2026

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
København Lufthavn, terminal 2 04:00 11:20

Gyldig : 21-01-2026

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Kort

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
21/1-202611 dageSafari i Kenya - Fly fra Billund6Kr. 33.998Bestil
21/1-202611 dageSafari i Kenya - Fly fra København2Kr. 33.998Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Entréer og ekstra udflugter

    Alle safariture (3 ved Lake Nakuru, 1 i Aberdare, 3 i Samburu/Baffalo Springs) er inkluderet i rejsens pris. Entré til Karen Blixens Hus og alle nationalparker er også inkluderet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 4.900.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Få tilskud til hotelovernating før afrejse

    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Det har vi forståelse for og tilbyder derfor følgende mulighed: Ved indtjek før kl. 07.00 og med mere end 100 km til afrejselufthavn ydes et tilskud på kr. 350,00 pr. værelse (max. 1 nat). Man skal selv stå for bestilling af hotelværelse. Vi har indgået aftale med relevante hoteller i forhold til afrejselufthavn. Kontakt os for nærmere information.

  • Hvad er en samarbejdsrejse?

    Samarbejdsrejser er rejser, vi  har udviklet sammen med vores søsterselskab Gislev Rejser. På disse rejser møder du enten en rejseleder fra NILLES eller fra Gislev Rejser. Som altid garanterer vi en rejse, hvor service, dygtige rejseledere, gode hoteller og spændende udflugter er i højsædet. I Gislev Rejser er de nemlig mindst lige så dedikerede til den gode rejseoplevelse, som vi er hos NILLES. Og alle vores samarbejdsrejser er således skabt med det formål at give dig flere valgmuligheder, større udvalg og en rejseoplevelse, der er fuldt på højde med det, du kender fra vores almindelige rejser.