Rejse til Apulien

-
Store oplevelser i det autentiske Syditalien

Apulien – Italiens støvlehæl

Apulien er ”hælen” i den italienske støvle, hvor flotte udsigter over det blå hav, grønne oliventræer, store vinmarker, den røde jord, de hvide, og ofte særprægede, huse danner rammen om dette smukke hjørne af Italien. – Det er ægte og autentisk Italien, hvor masseturismen endnu ikke har haft sit indtog, og i selskab med vores danske rejseleder oplever vi smukke Polignano a Mare, de berømte Trulli-huse i Alberobello, huleboligerne i Matera og ”oliventræernes hvide dronning”, Ostuni. Vi hører om lokal produktion af vin og olivenolie, og vi skal selvfølgelig smage. Vi bor på dejlige Hotel Cala Ponte ved Polignano a Mare.

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly Aalborg – Napoli tur/retur
  • 7 overnatninger i Apulien
  • 7 x morgenmad
  • 7 x aftensmad
  • Udflugter ekskl. entréer og smagninger
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Hotel Cala Ponte

    Dejligt hotelresort beliggende i udkanten af Polignano a Mare. På hotellet finder man bl.a. et skønt poolområde med liggestole, hvor man kan slappe af efter en spændende dag med udflugter. Her er også en spa- og wellnessafdeling, hvor man mod betaling kan få behandlinger. I restauranten serveres dagligt klassisk italiensk morgenbuffet og en varierende 3-retters aftenmenu. Værelserne er pæne og velindrettede med bl.a. bad, toilet, aircondition, tv og terrasse.

    ReceptionJa
    InternetJa
    RestaurantJa
    TvJa
    AktivitetSpa og wellness (mod gebyr)
    MinibarJa
    BarJa

Dagsprogram og udflugter

  • Flere byer opleves til fods. Det er ikke påkrævet, at man er i god fysisk form, dog anbefaler vi ikke rollatorbrugere at deltage på denne rejse. Rækkefølgen, af udflugter kan variere.

  • Dag 1: Aalborg – Polignano A Mare

    Udrejse med Volotea direkte fra Aalborg til Napoli. Undervejs til vores hotel passerer vi Apenninerbjergene, og i byen Candela spiser vi aftensmad på en lokal restaurant.

    Vi forsætter mod Apulien og Polignano a Mare, hvor vi ankommer til hotellet i løbet af aftenen.

    Aalborg – Polignano A Mare
  • Dag 2: Bari - halvdagstur

    Vi skal besøge Apuliens hovedby Bari, hvor vi tager på byrundtur i den gamle bydel, Vecchia Bari. Vi følger de snoede gader, og i en af gaderne kan vi opleve de lokale kvinder, der producerer håndlavet, lækker pasta. Vi ser også Basilica di San Nicola (julemandens kirke) fra 1087 og nogle af byens mange prangende palæer.

    Der bliver tid til på egen hånd at udforske den gamle bydel, spise frokost og måske shoppe lidt i de mange spændende butikker, inden bussen returnerer til hotellet.

    Bari - halvdagstur
  • Dag 3: Polignano a Mare og Alberobello – heldagstur

    Vi kører med shuttlebus (2 EURO) til Polignano a Mare, der er en af Apuliens smukkeste byer. Byen hænger nærmest på en klippekant ud mod Adriaterhavet, og den historiske bydel med de karakteristiske hvide huse er fyldt med snørklede gader, tørresnore med vasketøj og små pladser med caféer, hvor de lokale hygger sig. Vi skal også opleve byens charmerende marked.

    Herefter fortsætter vi med bus til den UNESCO-beskyttede by Alberobello, som er verdensberømt for sine finurlige, kegleformede, hvide trulli-huse.

    Vi tager på byvandring og oplever de karakteristiske bygninger, hvis oprindelse vil overraske de fleste. Flere af Trulli-husene benyttes som butikker og caféer, og vi giver os god tid til at spadsere i de charmerende gader.

    Tid til frokost på egen hånd, inden vi slutter dagens udflugt på den lokale vingård ”I Pastini” med guidet tur og vinsmagning (ca. 16 EURO)

    Polignano a Mare og Alberobello – heldagstur
  • Dag 4: Matera - heldagstur

    Vi besøger den fantastiske by Matera, som var udnævnt til europæisk kulturhovedstad i 2019. Matera er hovedsageligt kendt for den gamle bydel, som UNESCO i 1993 optog på sin Verdensarvsliste. Bydelen består af huleboliger, som er hugget direkte ind i bjerget, og som var beboet helt indtil 1950’erne. Nogle af huleboligerne er meget enkle, mens andre er indrettet med flere rum. Der bliver mulighed for en frokost i en restaurant, som er hugget ud i klippen. Der bliver tid til at opleve denne unikke by på egen hånd, inden vi returnerer til hotellet.

    Matera - heldagstur
  • Dag 5: Eventyr på egen hånd

    Dagen er til fri afbenyttelse. Nyd stranden, hotellets dejlige pool eller en kølig drink på en café i Polignano a Mare – mulighederne er mange.

    Eventyr på egen hånd
  • Dag 6: Locorotondo – Ostuni – heldagstur

    Vi kører til den højtbeliggende og meget charmerende by Locorotondo, som har fået sit navn på grund af den runde form på den gamle bykerne. Vi skal opleve udsigten ud over vinterrasserne og den berømte Itria-dal med de mange trullier. Vidste du i øvrigt, at flere at scenerne til Nordisk Films skønne komedie "Madklubben", med Kirsten Olesen, Kirsten Lehfeldt og Stina Ekblad i hovedrollerne, er optaget i og omkring Alberobello.

    Herefter fortsætter vi gennem den frodige dal med de små marker, omkranset af stengærder, hvor vi skal besøge en gammel olivenmølle. Vi får en spændende rundvisning og smager på de forskellige lækre olier. Gennem endnu flere olivenlunde når vi frem til ”oliventræernes hvide dronning”, Ostuni. Byen er kåret som Apuliens flotteste landsby, og vi går en tur i den gamle by, hvor der bliver tid til frokost på egen hånd.

    Locorotondo – Ostuni – heldagstur
  • Dag 7: Monopoli - halvdagstur

    Vi kører de små 15 km til den smukke gamle havneby Monopoli, der er en af Apuliens skjulte perler. De farverige fiskerbåde, slottet Castello de Carlo V ved havnen og den gamle bydels labyrint af smalle gader, den flotte katedral og de mægtige forsvarsværker imponerer. Monopoli er historie, charme og afslappet livsstil, når det er allermest italiensk. Der bliver tid til at opleve byen på egen hånd og spise frokost med et glas af den gode lokale vin.

    Monopoli - halvdagstur
  • Dag 8: Hjemrejse

    Vi tager afsked med Apulien og kører igen mod Napoli. Hjemrejse med Volotea direkte fra Napoli til Aalborg.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, Terminalen 13:10 14:20

Gyldig : 27-08-2024, 03-09-2024, 10-09-2024, 17-09-2024, 24-09-2024, 01-10-2024, 08-10-2024, 15-10-2024

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, Terminalen 13:10 14:20

Gyldig : 21-05-2024, 28-05-2024

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
21/5-20248 dageApulien - Italiens Støvlehæl0Kr. 11.695Forespørg
28/5-20248 dageApulien - Italiens Støvlehæl7Kr. 12.495Bestil
27/8-20248 dageApulien - Italiens Støvlehæl0Kr. 12.595Forespørg
3/9-20248 dageApulien - Italiens StøvlehælMere end 8Kr. 12.595Bestil
10/9-20248 dageApulien - Italiens StøvlehælMere end 8Kr. 12.595Bestil
17/9-20248 dageApulien - Italiens StøvlehælMere end 8Kr. 12.595Bestil
24/9-20248 dageApulien - Italiens StøvlehælMere end 8Kr. 12.595Bestil
1/10-20248 dageApulien - Italiens StøvlehælMere end 8Kr. 11.795Bestil
8/10-20248 dageApulien - Italiens StøvlehælMere end 8Kr. 11.795Bestil
15/10-20248 dageApulien - Italiens StøvlehælMere end 8Kr. 11.795Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Bari?

    Gennemsnitstemperatur: Maj - juni 23° - 28°, september - oktober 24° - 28°

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Apulien?

    På denne rejse til det skønne Syditalien har vi et spændende program i vente. På udflugterne kan du forvente at entréer udgør ca. EUR 60.

  • Hvor meget bagage må jeg medbringe i flyet til Apulien?

    1 x 20 kg ind-tjekket bagage.

    1 x håndbagage ( 55x40x20 cm ) + en lille taske ( 35x20x20 cm).

    Begge disse stk. håndbagage må tilsammen maks. veje 10 kg.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Italien?

    I Italien bruger man Euro (EUR).