Rejse til Costa Tropical

-
Livsnyderi i Sydspanien

Costa Tropical – Sydspanien

Den tropiske kyst øst for Malaga, også kaldet Costa Tropical, er ubestridt et af Spaniens allerskønneste områder. Den berømte kyststrækning, som ligger i den sydspanske region Andalusien, består af en lang perlerække af smukke landsbyer og hyggelige lokalsamfund, alle med hver deres unikke skikke, traditioner og historier. I modsætning til Costa del Sol, som ligger på den anden side af Malaga, har Costa Tropical bevaret sin spanske atmosfære og charme. Midt på kysten ligger den 3000 år gamle og smukke by Almuñécar. Byen består af karakteristiske, smukke, gamle huse og små krogede gader. Her findes også et stort udvalg af butikker, restauranter og cafeer.

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly Aalborg – Malaga tur/retur
  • Transfer lufthavn - hotel tur/retur
  • 7 overnatninger på hotel i Almuñécar
  • 7 x morgenmad
  • 7 x aftensmad inkl. vin og vand
  • 1 x frokost
  • Udflugter ekskl. entréer
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Hotel Helios - Almuñecar

    Hotel Helios er beliggende direkte ned til stranden San Cristóbal i Almuñécar på kysten Costa Tropical. Hotellet råder over reception, restaurant, bar med havudsigt, elevator, udendørs swimmingpools, solterrasse, spabad og dampbad. Værelserne på Helios er lyse og er indrettet i typisk middelhavsstil. Samtlige værelser er udstyret med aircondition og eget badeværelse med hårtørrer, tv, telefon, safeboks mod betaling samt gratis Wi-Fi. og de fleste har egen balkon. Forplejningen er god og består af en buffet om morgenen og om aftenen.

    ReceptionJa
    InternetJa
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
    ElevatorJa
    VekselkontorJa
    Safeboksmod betaling
    AndetHårtørrer
    BarJa
    SolterrasseJa

Dagsprogram og udflugter

  • Udrejse: Aalborg - Malaga

    Udrejse med Norwegian fra Aalborg direkte til Malaga. Det er muligt at købe en let anretning på flyet. Transfer til hotel.

  • Almuñécar: Halvdagsudflugt

    Vi tager på en orienterende byvandring i Almuñécar. Overalt i gaderne kan man fornemme den charmerende, sydlandske stemning. Vi spadserer langs den skønne palmestrand, samt ser historiske bygninger fra både den romerske og den mauriske tidsalder.

  • Granada: Heldagsudflugt

    Vi sætter kursen mod nord til byen, Granada. Granada regnes for en af Spaniens største seværdigheder og en af de smukkeste byer i Spanien. Magisk, skøn, fortryllende, historisk og maurisk er nogle af de ord, der beskriver byen. Det var Granada, som var maurernes sidste bastion, inden de forlod Spanien i år 1492. Vi skal opleve Albaicin, den spændende bydel præget af snørklede gader, flotte pladser og maurisk mosaik. Et af de bedst bevarede monumenter fra det mauriske herredømme i Granada er det storslåede Alhambra, hvor vi kort kører op og ser haven udefra.

  • Frigiliana - Nerja: Halvdagsudflugt

    Vi kører ud til en af de typiske hvide landsbyer. Frigiliana siges at være en af de smukkeste mauriske landsbyer i Andalusien. Nyd den fantastiske udsigt på en af torvets caféer og gå en tur på de mange hyggelige stier af snoede trapper. Efterfølgende skal vi opleve den charmerende by Nerja, hvor vi skal se den smukke palmeprydede promenade, der fører helt ud til Middelhavet, hvor den munder ud i en stor platform, som bærer det prætentiøse navn Balcón de Europe, Europas Balkon.

  • Olivenolie-ruten – gastronomisk landtur: Heldagsudflugt

    Det bliver en dag med spektakulære naturoplevelser og et indblik i Spaniens gamle tradition i produktion af olivenolie. Her er landskabet domineret af bjerge, grønne oliventræer og smukke græsgange. Vi kører gennem det smukke bjerglandskab ved området Axarquia med byerne Riogordo, Colmenar, Alfarnate, Periana, Alcaucin og Viñuela – som alle har en lang historie med fremstilling af de bedste olivenolier i verden. Her bliver olivenolien produceret i de traditionelle oliemøller. Denne olie er kendetegnet ved sin frugtagtige og søde smag.

    På turen gør vi forskellige stop, hvor vi bl.a. ser oliemuseet i Periana og spiser en skøn frokost. Vi beundrer den gamle mølle Cortijo de Pulgarín Bajo i Alfarnatejo. I løbet af dagen skal vi desuden smage på det bedste fra alle byerne; olivenolie, pølser og kød fra Colmenar, gedeost fra Periana samt romersk brød fra Alcucín.

  • Hjemrejse: Malaga - Aalborg

    Hjemrejse med Norwegian fra Malaga til Aalborg.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, terminal 09:40 10:30

Gyldig : 26-04-2024, 17-05-2024

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, terminal 09:40 10:30

Gyldig : 12-04-2024

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
12/4-20248 dageCosta Tropical2Kr. 7.895Bestil
26/4-20248 dageCosta Tropical2Kr. 7.895Bestil
17/5-20248 dageCosta TropicalMere end 8Kr. 8.195Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Almuñécar?

    Gennemsnitstemperatur: April-maj 22° - 25°, oktober 22° - 24°.

  • Hvordan er vejret i Almuñécar?

    I Almuñécar kan du i april -maj se fem til temperaturer omkring 21°-24° og i September-oktober er der ca. 26°- 28°.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Spanien?

    I Spanien bruger man Euro (EUR).