Mageløse oplevelser på Donau

-
Sejl med på en rejse der klinger af musik, historie og storhed

Donau flodkrydstogt med fly

På denne rejse flyver vi til skønne Wien, hvor MS Beethoven ligger klar til at tage os på en uforglemmelig rejse ned ad Donau. I roligt tempo sejler flodskibet gennem eventyrlige og uspolerede landskaber, direkte ind i hjertet af Europas gamle kulturhovedstæder Budapest, Wien og Bratislava, hvor vi går i land for at udforske de historiske byer. Glæd dig også til at opleve den vidtstrakte Puszta-slette på en udflugt med traditionelt hesteshow, besøge det imponerende kloster Stift Melk og nyde synet af Wachaus smukke landskaber.

Se vores flodkrydstogt med bus her.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • Fly Aalborg via Amsterdam til Wien t/r
  • Med skib Wien - Melk - Bratislava -Pusztaen - Budapest - Wien
  • 7 overnatninger på CroisiEurope flodskib
  • 7 x morgenmad
  • 6 x frokost/lunch ombord
  • 7 x middag, heraf 1 gallamiddag ombord
  • All Inclusive ombord
  • Udflugter ekskl. entréer og koncert i Wien
  • Dansk rejseleder

Kort

Skib

  • MS Beethoven

    MS Beethoven er et dejligt skib fra 2004 og er senest renoveret i 2010. Skibet har i alt 90 kabiner fordelt på 3 dæk (hoveddæk, mellemdæk og øvre dæk), og her er et stort udbud af faciliteter såsom flot panoramarestaurant, reception, souvenirbutik, loungebar med dansegulv, pianoramabar med klaver, bibliotek, morgenfitness på soldækket, aircondition, Wi-Fi, elevator og mere. Nyd den dejlige udsigt på soldækket, hvor der er solsenge og stole. Alle kabiner er 13 kvm, udvendige med vindue og er indrettet med toilet og bad, hårtørrer, håndklæder, aircondition, TV, telefon og safeboks. Kabiner på mellemdæk og øvredæk har et større vindue, som kan åbnes. I skibets restaurant serveres morgenbuffet, frokost og middag som 3-retters menu, og en aften er der 4-retters gallamenu. Skibets franske kok fremtryller de lækreste menuer af de bedste råvarer og med god sans for rejserutens madskikke.

    All Inclusive-pakke er inkluderet ombord og indeholder :
    Frokost og aftensmad: Øl, vand og skibets vine. Fra baren: Øl, vand og dagens vine samt kaffe, te, drinks m.m. i tidsrummet kl. 11:00 - 23:00

Dagsprogram

  • Der tages forbehold for ændringer i sejlplanen som følge af myndighedskrav samt vandstand og strømforhold på Donau.

    Turen kan være krævende for gangbesværede.

  • Dag 1: Udrejse og ombordstigning

    Udrejse med KLM fra Aalborg via Amsterdam til Wien. Transfer til skibet, hvor vi indkvarteres og har god tid til at slappe lidt af og se os omkring på MS Beethoven, inden vi mødes til en velkomstdrink i loungen først på aftenen.

    Udrejse og ombordstigning
  • Dag 2: Wien – Melk – Dürnstein

    Mens vi nyder morgenmaden, passerer vi Wachaus skønne landskaber. Om morgenen lægger skibet til kaj i Melk, og i bus kører vi til Europas fornemmeste barokbygning, benediktinerklostret Stift Melk. Klostret knejser højt over Donaufloden, og specielt det store, flotte bibliotek og den rigt udsmykkede klosterkirke indbyder til et besøg. Selvom Stift Melk ser imponerende ud fra Donau, forstår man ikke storheden og skønheden, før man har besøgt de fantastiske bygninger.

    Efter besøget på Stift Melk får vi frokost på skibet, mens vi sejler gennem det smukke Wachau til den pittoreske by Dürnstein, som vi får lejlighed til at kigge nærmere på om eftermiddagen.

    Først på aftenen fortsætter sejladsen mod Bratislava.

    Wien – Melk – Dürnstein
  • Dag 3: Bratislava – Budapest – Kalocsa

    Ud på morgenen når skibet frem til Slovakiets hovedstad Bratislava, og efter morgenmaden kører vi på byrundtur i bussen. Vi passerer bl.a. den berømte kroningskatedral St. Martin, Præsidentpaladset, Parlamentet, de nyriges boligkvarter samt gør et kort ophold ved Bratislavas imponerende borg, hvorfra der er en storslået udsigt.

    Resten af byrundturen foregår til fods gennem den gamle bydel, hvor vi får lejlighed til at beundre de flotte istandsatte palæer, bl.a. ærkebispepalæet, rådhuset og nationalteatret. Der bliver tid på egen hånd i den charmerende gamle bydel med de krogede gader, caféliv og butikker.

    Sejladsen fortsætter forbi Budapest til Kalocsa. Efter frokost passeres den store sluse Gabčíkovo.

    Bratislava – Budapest – Kalocsa
  • Dag 4: Kalocsa – Pusztaen – Budapest

    Vi ankommer til Kalocsa tidligt om morgenen. I Kalocsa bliver der mulighed for at tage med på udflugt om formiddagen til den berømte, ungarske græssteppe, Pusztaen, som har været og stadig er en væsentlig del af Ungarns kulturhistorie. Her skal vi opleve et helt forrygende hesteshow på en lokal pusztagård. Vi får desuden mulighed for at smage lokale specialiteter og køre i hestevogn ud på Pusztaen. På vejen skal vi se et traditionelt bondehus med farvestrålende vægdekorationer og besøge paprikamuseet i Kalocsa, som er centrum for paprikadyrkningen i Ungarn.

    Mens vi får frokost ombord, sejler vi nordpå mod Budapest. Ankomst til Budapest sidst på aftenen.

    Kalocsa – Pusztaen – Budapest
  • Dag 5: Budapest

    Om formiddagen er der byrundtur med bus i Ungarns storslåede hovedstad Budapest, der gennem århundreder har været Østeuropas smukke metropol. Vi starter med at køre til Buda-siden og op på Gellért-bjerget til Frihedsmonumentet, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Budapest.

    Derfra fortsætter vi til kongeslottet, Fisker-bastionen og den farvestrålende Mathiaskirke. Efter et stop med tid på egen hånd i slotsområdet, kører vi over den ældste og smukkeste af byens broer, Kædebroen, til Pest-siden. Vi passerer St. Stefans Domkirke og fortsætter ad den flotte Andrássy-boulevard og gennem ambassadekvarteret ud til den imponerende Helteplads og byparken.

    Efter frokost ombord besøger vi markedshallen, hvor der bliver tid til at købe lokale specialiteter og souvenirs. Derefter fortsætter vi på gågaden Vaci Utca med de mange butikker og caféer.

    Efter middagen kan du slappe af i skibets salon, nyde aftenstemningen i Budapest fra soldækket eller opleve et ungarsk folkloreshow (ej inkluderet).

    Budapest
  • Dag 6: Budapest – Esztergom – Bratislava – Wien

    Tidligt om morgenen passerer vi Donau-knæet, inden skibet lægger til i den tidligere hovedstad, Esztergom. Fra skibet skal vi køre med traktortog (ej inkluderet) over til Slovakiet på den anden Donaubred for at beundre udsigten over Donau og Ungarns største domkirke.

    Efter en lille fotopause kører vi tilbage til Ungarn og Esztergom for at besøge domkirken. Vi bliver hentet igen af traktortoget og kørt tilbage til skibet, men for dem som har lyst, bliver det muligt at stå af i centrum af Esztergom for at kigge lidt på byen, shoppe eller gå på café og derefter spadsere tilbage til skibet.

    Vi fortsætter sejladsen forbi Bratislava mod Wien. Om aftenen serveres gallamiddag i skibets restaurant.

    Budapest – Esztergom – Bratislava – Wien
  • Dag 7: Wien

    Vi oplever Østrigs imponerende hovedstad Wien. På sightseeingtur i bus passerer vi kejsertidens pompøse ringgade, imponerende palæer, funklende slotte og majestætiske kirker. Efter frokost ombord på skibet kører vi til Wiens centrum, hvor der bliver tid på egen hånd. Ud på eftermiddagen vender vi tilbage til skibet, hvor vi nyder middagen i skibets restaurant.

    Om aftenen er der mulighed for at komme til Wienerkoncert med Salonorkester Alt Wien i den smukke Kursalon, der ligger i hjørnet af Wiens charmerende Stadtpark. Her får man fornemmelsen af, hvordan wienerne festede i de gode, gamle dage. Orkester, sangsolister og balletdansere opfører populære værker bl.a. af Mozart og valsekongen Strauss.

    Koncerten med gode pladser koster DKK 490 pr. person og skal bestilles ved tilmelding.

    Wien
  • Dag 8: Hjemrejse

    Vi tager afsked med skibet, og transferbussen kører os den korte vej til lufthavnen i Wien, hvorfra vi flyver hjem med KLM via Amsterdam til Aalborg.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, terminal 04:30 13:35

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
4/7-20248 dageDonau flodkrydstogt med fly2Kr. 17.495Bestil
22/8-20248 dageDonau flodkrydstogt med fly3Kr. 16.695Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg

    Tillæg for enkeltværelse/-kabine: kr. 4.000
    Tillæg for M-kabine mellemdæk: kr. 1.400
    Tillæg for A-kabine øvre dæk: kr. 1.800

  • Vejret

    Wien (gns.): juli-august 23°-25°

  • Skal jeg give drikkepenge på skibet?

    Drikkepenge er ikke inkluderet for dette flodkrydstogt. Det er kutyme at give drikkepenge til skibets besætning ved afslutning af krydstogtet. Det forventes, men det er naturligvis frivilligt og individuelt, hvad man ønsker at betale. Beregn 5-10 EURO per person/dag. Der vil typisk ligge en kuvert i kabinen, hvori man kan lægge et kontant beløb, som fordeles af skibet mellem besætningsmedlemmerne. Rejselederen orienterer om dette ved afslutning af flodkrydstogtet.

  • All Inclusive ombord

    All inclusive ombord. Frokost og aftensmad: Øl, vand og skibets vine. Fra baren: Øl, vand og dagens vine samt kaffe, te, drinks m.m. i tidsrummet kl. 10- 23. 

  • Forbehold flodkrydstogter

    Ændringer i vandstanden på floderne efter afrejse fra Danmark kan i enkelte tilfælde gøre sejlads på floderne umulig. Således kan sejlads på floderne og overnatning på skibet helt eller delvist erstattes med hhv. buskørsel til besøgssteder og seværdigheder samt overnatning på hotel. Ændring af anløbshavn kan ligeledes forekomme. Denne ændring giver ikke ret til efterfølgende kompensation.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Hvilken valuta bruger man i Østrig?

    I Østrig bruger man Euro (EUR).

  • hvilken Valuta bruger man i Østrig?

    I Østrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvilken valuta bruger man i Ungarn?

    I Ungarn bruger man Ungarske Forint (HUF).