Rejse til Thüringen og Ilmenau

-
Tysklands grønne hjerte

Thüringen - Ilmenau

Thüringen kalder sig med rette “Tysklands grønne hjerte”. Ikke mindst på grund af Thüringer Wald, der med sit enestående naturlandskab møder os med skovklædte bjerge, dybe dale og rislende bække. Men Thüringen byder også på spændende historie, en rig kultur og unikke traditioner. Fra vores base i Ilmenau, i udkanten af Thüringer Wald, besøger vi glaspusterbyen Neuhaus, den beboede bro i Erfurt, nationalparken Hainich med ”trækronestien” – og ikke mindst det monumentale Wartburg, hvor Martin Luther oversatte Det Nye Testamente.

Hotel

  • Hotel Tanne

    Hotel Tanne ligger godt placeret i Thüringen for enden af gågaden i universitetsbyen Ilmenau. Hotellet har reception, restaurant med terrasse, café, elevator, motionsrum og sauna. Værelserne er hyggelige og nyrenoverede med bad og toilet, hårtørrer, TV, radio, telefon og gratis Wi-Fi. Forplejningen består af en righoldig morgenbuffet og 3-retters menu eller buffet om aftenen.

    ReceptionJa
    InternetGratis
    RestaurantJa
    SaunaJa
    TvJa
    ElevatorJa
    AktivitetMotionsrum
    AndetHårtørrer
    BarJa
    SolterrasseJa

Dagsprogram

  • Udrejse

    Morgenkomplet i Hedensted, frokost i Neumünster og overnatning i Göttingen. Næste dag kører vi mod vores hotel i Thüringen, hvor vi ankommer om eftermiddagen efter at have besøgt nationalparken Hainich og Wartburg Slot – se mere nedenfor.

  • Hainich – Eisenach: Heldagsudflugt

    Fra Göttingen kører vi til nationalparken Hainich, hvor vandreturen på den helt specielle “trækronesti” gør det muligt at opleve nationalparkens ellers utilgængelige områder med trækronerne i øjenhøjde. Turen foregår på stabile broer, og der er mulighed for at tage elevator derop.

    Vi besøger også Eisenach, hvor vi møder synet af borgen Wartburg, der med sin smukke beliggenhed på bjergtoppen rejser sig over byen. Her får vi mulighed for at opleve borgen, som var Martin Luthers hjem, da han boede i eksil, mens han oversatte Det Nye Testamente. Vi spiser frokost i Eisenach.

    Entré til “trækronestien” koster DKK 65 pr. person og skal bestilles ved tilmelding.

  • Neuhaus – Saalfeld: Heldagsudflugt

    Vi kører mod Neuhaus, der er kendt for sin produktion af glasjulepynt efter gamle håndværkstraditioner. Vi besøger et glasværk, hvor vi skal på en rejse gennem julepyntens verden og får lejlighed til at kigge glaspusterne over skulderen. Der er mulighed for at spise frokost i Neuhaus.

    Turen går herefter videre til Saalfeld, hvor vi ser de verdenskendte og farverige drypstensgrotter Feengrotten.

    Rundvisning i Feengrotten koster DKK 75 pr. person og skal bestilles ved tilmelding.

  • Erfurt: Halvdagsudflugt

    Efter en dejlig morgenmad på hotellet kører vi til Thüringens hovedby Erfurt. Vi skal på byrundtur i den moderne metropol og kommer bl.a. forbi St. Marien-domkirken. På Krämerbrücke, som er den eneste bebyggede og beboede bro nord for Alperne, oplever vi de tætliggende bindingsværkshuse, smalle brostensbelagte gader og de små, stemningsfyldte specialbutikker.

    Efter byrundturen kører vi tilbage til Ilmenau, hvor resten af dagen er fri til oplevelser på egen hånd.

  • Hjemrejse

    Hjemrejse med middagsbuffet i Rødekro.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Ilmenau?

    Gennemsnitstemperatur: Juli - august 17° - 26°.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Thüringen - Ilmenau?

    Entréer udgør: Rundvisning på Wartburg ca. EUR 10.

  • Hvilken valuta bruger man i Tyskland?

    I Tyskland bruger man Euro (EUR). 

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.