Skip to main content

Busrejse til Hamburg

-
Fantastisk millionby med mange seværdigheder

Hamburg

Hamburg er med rekordfart blevet en af Tysklands mest besøgte byer, og den moderne storby er da også et sandt overflødighedshorn af trendy butikker, interessante museer og små, hyggelige gader med caféliv og gode restauranter. Hamburg er den grønneste storby i Europa og næsten halvdelen af byens areal består af vand. Derfor har den charmerende by også flere broer end Amsterdam, London og Venedig tilsammen.

Imellem alle broerne finder du unikke bygningsværker lige fra før 2. Verdenskrig og til en af de nyeste attraktioner Elbphilharmonie, som er blevet byens varemærke. Vi bor i hjertet af Hamburg i kort afstand til Jungfernstieg, hvor rådhuset og flere af Hamburgs fashionable butikker ligger.

Kultur i Hamburg

Hamburg tilbyder utallige kulturelle arrangementer, såsom operaer, koncerter og museer. Desuden er Hamburg verdens tredjestørste musical-by. Tag rejselederen med på råd.

Shopping i Hamburg

I Hamburg finder man et stort udvalg af både mondæne modebutikker og små specialbutikker. Nær Binnenalster finder man overdækkede shopping-passager, og ved Schanzen og Karolinenviertel udstiller og sælger kunstnere deres kreationer.

Restauranter i Hamburg

Hamburg har i kraft af sin status som havneby altid haft stor kontakt med hele verden, hvilket tydelig afspejler sig i byens mange restauranter. Her finder man et stort udvalg af restauranter - lige fra klassiske italienske pizzarestauranter til tibetanske og jamaicanske specialrestauranter.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 3 overnatninger centralt i Hamburg
  • 3 x morgenmad
  • 1 x velkomstmiddag på lokal resturant
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 2 x frokost (ud- og hjemrejse)
  • Udflugter ekskl. entréer
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Dag 1-4

    Hotel Ruby Lotti

    Hotel Ruby Lotti er et flot 4-stjernet hotel placeret meget centralt med kun 10 min gang til byens flotte rådhus og masser af butikker og restauranter lige udenfor døren. Hotellet tilbyder solterrasse, bar, morgenmadsrestaurant samt fri wi-fi. Alle værelser har eget bad/toilet samt satellit tv og safebox.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    TvJa

Dagsprogram og udflugter

  • Udrejse med frokost i Rendsburg

    Morgenkomplet i Hedensted og videre til Rendsborg, hvor vi nyder en frokost. Vi fortsætter herefter til vores hotel i hjertet af Hamburg. Velkomstmiddag på lokal restaurant.

  • Byrundtur i Hamburg

    På en byrundtur i Hamburg skal vi opleve byens største seværdigheder.
    Vi udforsker populære Landungs­brücke, hvor udsigten, de mange spisesteder og den centrale placering gør området til det perfekte udflugtsmål for turister. Turen går videre til den gamle Elbtunnel fra 1911. Gå en nostalgisk tur igennem tunnelen, og lad dig hengive til et stykke Hamburg-historie. Derefter kører vi forbi Hamburgs pakhusområde Speicherstadt, som er på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Vi stopper ved Elbphilharmonie, et spektakulært bygningsværk opført på 1.700 betonpæle midt i Elben.

    Mulighed for sejltur rundt i Hamburgs enorme havn med afgang fra Landungsbrücke

  • Fischmarkt, Hafencity og Miniatur Wunderland

    Fra morgenstunden skal vi opleve en af Hamburgs absolut største seværdigheder, nemlig det ugentlige marked Fischmarkt på Grossen Elbenstrasse. Højtråbende sælgere, live musik og alverdens aromaer fylder luften. Her vil være gode muligheder for at gøre spændende indkøb til rimelige priser. Op imod 70.000 lokale og turister besøger hver søndag det populære marked.

    Senere besøger vi Hafencity, som flot viser Hamburg i fremtiden og er Europas største urbane byggeprojekt i det 21. århundrede. Denne havneby inde i Hamburg skal genoplive en central del af byen, og man forventer at fordoble indbyggertallet i bydelen med tusinder af nye lejligheder ved havnefronten, skinnende højhuse, butikker, restauranter og en ny symfoni. Det ambitiøse projekt forventes først færdiggjort i 2025, men allerede nu kan man opleve noget af Europas mest visionære arkitektur.

    Om eftermiddagen er der mulighed for at besøge modeljernbaneudstillingen, Miniatur Wunderland, som er verdens største af sin slags. Her er der mulighed for at se hundredvis af forskellige modeltog køre rundt i miniaturelandskaber af f.eks. Alperne, USA og endda Danmark. Et af de nyeste skud på stammen er en miniaturemodel af Hamburgs lufthavn med lettende og landende fly.

  • Hjemrejse

    Vi nyder en dejlig morgenmad på hotellet, inden vi tjekker ud. Kort herefter forlader vi Hamburg, kører nordpå og passerer forsvarsværket Dannevirke, hvis historie strækker sig fra jernalderen til 1864. Indkøbspause ved grænsen og frokostbuffet i Hellevad.

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Frederikshavn Busterminal, Kragholmen ved Rema 1000 06:00 22:30
Hjørring A-Z, A. F. Heidemanns Vej, P-plads 06:05 22:25
Dybvad Falkevej 25, NILLES Busser 06:20 22:05
Brønderslev Banegård 06:30 22:00
Hjallerup Frakørsel 16, P-plads, Hjallerup/Dronninglund 06:40 21:45
Bouet Kvickly, P-plads 06:55 21:35
Aalborg Musikkens Hus, Musikkens Pl. 1 07:10 21:25
Støvring Frakørsel 31, Støvring S, OK-tank 07:25 21:10
Haverslev Industriparken 2, Circle K 07:35 20:55
Hobro H. I. Biesgade, Busterminal 07:50 20:40
Randers Viborgvej 140, ved Pendlerplads 08:10 20:00
Ødum OK Plus Ødum, Landevejen 203/Ødumvej 08:25 19:45
Århus Frakørsel 47, Tilst, Borumvej, OK-tank 08:40 19:30
Viby P-plads ved Kirken, Grundtvigsvej 09:00 19:10
Skanderborg Banegård, Busstop, vest for stationen 09:25 18:45
Horsens Frakørsel 56A, Q8/Burgerking, Horsens V 09:40 18:05
Vejle Friis Hansens Vej 12, Vinding 10:50 17:45
Kolding P-plads ved Godset, Jens Holms Vej 11:15 17:25
Haderslev/Vojens Frakørsel 68, Lysbjergvej, OK-tank 11:30 17:05
Rødekro/Aabenraa Frakørsel 70, Kometvej, Shell/7-Eleven 11:45 15:35
Padborg Lejrvejen 12, OK 12:10 15:20

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
8/6-20244 dageHamburgMere end 8Kr. 4.195Bestil
24/8-20244 dageHamburgMere end 8Kr. 4.195Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Hamburg?

    Gennemsnitstemperatur: Maj – oktober: 15° - 22°.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Hamburg?

    Entréer udgør: Miniatur Wunderland ca. EUR 22. Sejltur i Hamburg havn ca. EUR 15. 

  • Hvilken valuta bruger man i Tyskland?

    I Tyskland bruger man Euro (EUR). 

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu