Direkte flyrejse til Gotland

-
Enestående natur og middelalderidyl på svenskernes egen solskinsø
  • Sverige, Nyheder, Norden
    Gotland - Sveriges solskinsø
  • Transportform
    Fly
  • Varighed
    5 dage
  • Pris fra
    Kr. 9.999

Gotland - Sveriges solskinsø

Hvis du har et kærligt forhold til Bornholm, så kommer du til at tabe dit hjerte til Gotland. Den svenske klippeø i Østersøen er fem gange større end vores egen Solskinsø, men da der ikke bor synderligt mange flere mennesker, er en rejse hertil fyldt med ro og god tid til at nyde øens mange højdepunkter.

Vi flyver direkte fra København til Visby, der er hovedbyen på Gotland, så vi hurtigt kan komme i gang med at opleve denne helt unikke plet i den svenske del af Østersøen. I løbet af de fem dage, rejsen varer, skal vi naturligvis slentre rundt i Visbys UNESCO-fredede bykerne, hvor stokroserne står tæt langs de solblegede husmure, og hvor der stadig dufter af tjære og søfartshistorie i byens gamle havn. Men vi skal også på udflugter med bus rundt på øen og ved selvsyn opdage, hvorfor både vikinger, kongelige, Ingmar Bergmann, en enkelt Pippi Langstrømpe-instruktør og vores egen Asger Jorn i tidens løb er blevet betaget af øen, svenskerne har døbt Sølvskattenes Ø.

Alle udflugter rundt på øen og den nærliggende Fårö er inkluderet i prisen, så du skal ikke gøre andet end at læne dig tilbage i sædet og vente på, at højdepunkter som de sælsomme rauk-landskaber, middelalderkirker, korngule marker, gårdbutikker fulde af lokale delikatesser og fortællingerne om de gamle vikinger og deres skatte, der har givet øen sit tilnavn, kommer til dig.

Vi krydrer de mange oplevelser med overnatninger på et godt hotel centralt i Visby, flere inkluderede måltider og en smagsprøve på svenskernes helt eget kaffe og bolle-koncept, fika.

Forkøbsrabat kr. 500. Rabatten gælder ved bestilling til og med 30.10.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.

Glæd dig til

  • Fire overnatninger på godt hotel i idylliske Visby
  • Tre udflugter med bus til Gotlands største seværdigheder
  • En gåtur langs den sælsomme rauker-kyst
  • Direkte fly fra København til Visby - og mulighed for tilslutning fra Sønderborg

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly København - Visby tur/retur
  • 4 overnatninger på hotel i Visby
  • 4 x morgenmad
  • 2 x middag
  • 1 x eftermiddagskaffe
  • 1 x svensk "fika"
  • Udflugter jf. program
  • Éntre til Bergman Center
  • Éntre til Gotlands Museum
  • Håndbagage og indtjekket bagage
  • Transfer fra/til lufthavnen
  • Dansk rejseleder
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Hotel

  • Dag 1-5

    Hotel Scandic Visby

    Beliggende tæt på vandet og færgeterminalen og blot ca. 15 minutters gang fra Visbys bymidte med hyggelige smågader, butikker, restauranter, caféer og spændende historie.
    Om sommeren kan du slappe af på den hyggelige udendørs terrasse. Som gæst har du også fri adgang til både motionsrum, swimmingpools og sauna. Hotellets udendørspool er åben fra juni til august, mens den opvarmede udendørs whirlpool er åben hele året.

    Værelserne er renoveret i moderne, nordiske farver og er alle røgfrie.

    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SolterrasseJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse og første indtryk af Visby

    Vi flyver direkte fra Købehavn til Visby på Gotland (mulighed for tilslutning fra Sønderborg). Flyturen tager lidt ove ren time, og efter ankomst kører vi den korte strækning til Scandic Hotel Visby, der ligger lige udenfor den gamle bymur, men stadig tæt på den historiske bykerne.

    Hotellet er omgivet af smuk natur og tilbyder en fantastisk udsigt til både byen og Østersøen. Her sætter vi bagagen, før vi tager på en guidet vandretur gennem den gamle hansestad. Visby er en autentisk tidslomme, hvor man overalt mærker Østersøens nærhed – man er altid tæt på vandet i Visby. På vores tur gennem den UNESCO-fredede bykerne går vi langs de snoede brostensgader omringet af middelalderhuse med teglstensfacader og bindingsværk, der ofte er flankeret af de roser, der har givet byen tilnavnet Rosenbyen. Vi besøger de imponerende kirkebygninger fra 1200-tallet og følger en del af den 3,4 km lange bymur, som gør Visby så unik. Undervejs lærer vi om øens rige historie – fra vikingetiden til hansaforbundets storhedstid og de danske kongers indflydelse. Vi stopper også i den smukke botaniske have, der udgør en stille oase midt i byen.

    Måltider inkluderet denne dag: Velkomstmiddag på hotellet.

    Udrejse og første indtryk af Visby
  • Dag 2: Raukar og magiske strande på Fårö

    Dagen byder på en heldagsudflugt i den svenske mesterinstruktør Ingmar Bergmans fodspor.

    Vi starter med at køre nordpå og tager færgen over til Fårö, der er en særpræget og stemningsfuld ø kendt for sine dramatiske raukfelter, vindblæste strande, blomstrende enge og lyngklædte heder. Her boede og arbejdede filminstruktøren Ingmar Bergman, og dagens første stop er derfor meget passende et guidet besøg på Bergman Center, hvor vi får indblik i instruktørens liv og værk, og hvordan Fårö spillede en central rolle i hans film og liv. Herefter fortsætter vi mod Ryssnäs på Fårös sydøstlige del. Her begynder en vandretur ad små veje langs kysten, hvor vi passerer både spektakulære klippeformationer og Bergmans tidligere bolig ved strandkanten. Vi bliver samlet op af bussen og kørt til Fårö kirke og Bergmans gravsted.

    Om eftermiddagen går vi endnu en smuk strækning fra kysten ved Gåsemora til dagens velfortjente "fika" – det svenske sociale ritual med kaffe og friskbagte boller. Dernæst går turen til den mægtige raukkyst ved Digerhuvud, hvor vi følger en kort sti ned til Langhammars, der er Gotlands største raukfelt, og hvor vi kommer helt tæt på de imponerende kalkstenssøjler, der står som naturens eget skulpturmesterværk omgivet af hav.

    Inden vi forlader øen, besøger vi også det maleriske fiskerleje Helgumannen, hvor vinden, lyset og stilheden sætter stemningen ved den rå kystlinje. Sidst på dagen kører vi tilbage mod færgen og retur til Visby.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

    Raukar og magiske strande på Fårö
  • Dag 3: Gotlands Museum og Fornsalen

    Dagen starter med en kort gåtur fra vores hotel til Gotlands Museum, som ligger tæt på Visbys gamle bydel. På museet får vi et godt indblik i Gotlands historie, kunst og kulturarv. Museet har en omfattende samling, som omfatter artefakter fra øens tid som en del af det danske rige (1361–1645).

    I 1361 angreb den danske konge Valdemar Atterdag Gotland med en veludrustet krigshær. Slaget, der blev udkæmpet uden for Visbys ringmure, resulterede i, at Atterdags soldater besejrede den gotlandske bondehær og tvang både gotlændingene og Visbys borgere til at kapitulere. Valdemar krævede derefter en høj kat fra byen og øen, og Gotland var under dansk herredømme i flere hundrede år. Vi ser mønter, våben og andre genstande, som vidner om Gotlands centrale rolle som handelsstation i Hanseforbundet og døens tætte bånd til Danmark.

    Efter turen rundt på museet besøger vi Fornsalen, som rummer udstillinger om Gotlands vikingetid og middelalder. Her lærer vi om de handelsruter, der gik gennem Gotland og forbindelserne til de danske konger. Flere af Visbys kirker blev opført eller udvidet under dansk styre, og vi ser flere religiøse genstande med danske rødder.

    Efter frokost på egen hånd fortsætter går vi en tur gennem Visbys smalle, brostensbelagte gader. Her får vi mulighed for at beundre de historiske bygninger og kirker, som stadig bærer præg af dansk indflydelse. Vi ser også steder, der er blevet nævnt i museets udstillinger.

    Resten af eftermiddagen og aftenen er fri til at udforske Visby på egen hånd.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

    Gotlands Museum og Fornsalen
  • Dag 4: Gotlandske guldkorn – en rejse gennem kultur og natur

    I dag skal vi på en stemningsfuld bustur gennem de gotlandske landskaber, hvor kultur, natur og gamle traditioner smelter sammen.

    I Ardre sogn træder vi ind i en verden af gutar, bysar, sorkar og töisar – kort sagt: Gotlands sjæl. Vi begynder ved den smukke middelalderkirke i Ardre og fortsætter derefter til en lokal brygmester, som holder liv i traditionen med Gotlandsdricke – øens egen øl. Her får vi historien bag denne let røgede øl og naturligvis også mulighed for at smage. Turen går videre ad snoede småveje forbi kirkeruiner, traditionelle tjærebrændingssteder – de såkaldte sojdet – og idylliske fiskerlejer. Ved kysten nær Ljugarn besøger vi raukområdet Folhammar, der er en dramatisk og stemningsfuld samling kalkstensformationer skabt af hav og vind gennem årtusinder.

    Vi besøger Grötlingbo kirke og kirkegård, hvor den anerkendte danske kunstner Asger Jorn ligger begravet. I sommeren 1964 opholdt han sig på øen for at arbejde med sit ambitiøse projekt "10.000 års nordisk folkekunst", og Gotlands rige middelalderarv gjorde øen til et naturligt omdrejningspunkt for hans studier. Sammen med sin partner Jacqueline de Jong og fotograferne Gérard Franceschi og Ulrik Ross rejste Jorn rundt og dokumenterede kirker, kalkmalerier, stenfigurer og arkitektoniske detaljer. Hans dybe tilknytning til øen kom til udtryk i ønsket om at blive begravet her, og på kirkegården i Grötlingbo står hans gravsten prydet med en skulptur, han selv har skabt.

    Dagen rundes af med eftermiddagskaffe på det smukt beliggende Djupvik Resort med udsigt over Karlsøerne. Fælles middag på hotellet om aftenen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Gotlandske guldkorn – en rejse gennem kultur og natur
  • Dag 5: Hjemrejse

    Efter morgenmaden på hotellet er det tid til at tjekke ud. Formiddagen er fri – måske frister en spadseretur i området, en sidste kop kaffe på en lokal café eller et hurtigt kig i butikkerne for at finde en lille souvenir at tage med hjem. Sidst på formiddagen kører vi mod lufthavnen. Flyet hjem mod Danmark afgår først på eftermiddagen, og vi rejser hjem med tasken fuld af oplevelser og historier fra Sveriges smukke solskinsø.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
København Lufthavn, terminalen 00:00 00:00

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
1/6-20265 dageGotland – Sveriges solskinsøMere end 8Kr. 9.999Bestil
15/6-20265 dageGotland – Sveriges solskinsøMere end 8Kr. 9.999Bestil
17/8-20265 dageGotland – Sveriges solskinsøMere end 8Kr. 9.999Bestil
24/8-20265 dageGotland – Sveriges solskinsøMere end 8Kr. 9.999Bestil
31/8-20265 dageGotland – Sveriges solskinsøMere end 8Kr. 9.999Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg

    Enkeltværelse: kr. 2.500

    Afbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris

  • Ud- og hjemrejse

    Fra Københavns Lufthavn med Alsie Espress

    Mødetid i København kl. 09:00
    Afrejse fra København kl. 11:00
    Ankomst Visby kl. 12:05

    Hjemrejse
    Afrejse fra Visby kl. 13:00
    Ankomst København kl. 13:55

  • Bagage

    Alsie Express fra Sønderborg: 15 kg indtjekket bagage samt 8 kg håndbagage

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Få tilskud til hotelovernating før afrejse

    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Det har vi forståelse for og tilbyder derfor følgende mulighed: Ved indtjek før kl. 07.00 og med mere end 100 km til afrejselufthavn ydes et tilskud på kr. 350,00 pr. værelse (max. 1 nat). Man skal selv stå for bestilling af hotelværelse. Vi har indgået aftale med relevante hoteller i forhold til afrejselufthavn. Kontakt os for nærmere information.

  • Hvilken valuta bruger man i Sverige?

    I Sverige bruger man svenske kroner.

  • Hvad er en samarbejdsrejse?

    Samarbejdsrejser er rejser, vi  har udviklet sammen med vores søsterselskab Gislev Rejser. På disse rejser møder du enten en rejseleder fra NILLES eller fra Gislev Rejser. Som altid garanterer vi en rejse, hvor service, dygtige rejseledere, gode hoteller og spændende udflugter er i højsædet. I Gislev Rejser er de nemlig mindst lige så dedikerede til den gode rejseoplevelse, som vi er hos NILLES. Og alle vores samarbejdsrejser er således skabt med det formål at give dig flere valgmuligheder, større udvalg og en rejseoplevelse, der er fuldt på højde med det, du kender fra vores almindelige rejser.