Rundrejse til det skotske Højland og Orkneyøerne

-
Loch Ness, North Coast 500, Orkneyøerne, Inverness, Aberdeen

Det skotske højland og Orkneyøerne

Velkommen på vores rundrejse til det smukke skotske Højland og Orkneyøerne – en øgruppe med mere end 5.000 års historie.

Vi kører på Skotlands smukkeste rute North Coast 500 og sejler til Orkneyøerne, hvis unikke historie har rødder i Norden. Vi kommer rundt på hele hovedøen med mange spændende oplevelser som Skara Braes forhistoriske landsby, smukt beliggende ved en sandet bugt samt stencirklen Ring of Brodgar, som dateres tilbage til år 2000 f.Kr. Der bliver også tid til en flot panoramatur i den vilde natur. Det hele opleves i selskab af vores lokale guide.

Du kommer også rundt i Højlandet med besøg på Culloden Battlefield samt til whiskysmagning af den gyldne drik, og der bliver tid til at besøge søen Loch Ness med søuhyret Nessie og slotsruinen Urquhart Castle.
Vi overnatter sidste nat i Aberdeen med de smukke victorianske bygninger, hvor der bliver tid til en orienterende byrundtur i byen, der flere gange er kåret som vinder af Britain in Bloom.

Vi flyver via Amsterdam til Aberdeen for at koncentrere rejsen omkring Højlandet og Orkneyøerne og med 10 dage får du et afslappet rejseforløb og tid til fordybelse.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.

Glæd dig til

  • 3 nætter på Orkneyøerne giver dig tid til mange oplevelser
  • North Coast 500, Højlandet og Storbritanniens blomsterby
  • Inklusiv flere entréer på Orkneyøerne samt besøg på Urquhart Castle
  • Inklusiv whiskysmagning og alle udflugter

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly fra Bilund via Amsterdam til Aberdeen t/r
  • 9 nætter i Skotland
  • Transfer og buskørsel på udflugterne
  • 9 x morgenmad
  • 9 x middag
  • Entréer til Urquhart Castle og Italian Chapel
  • Entréer til Skara Brae og Skaill House
  • Entré til Cawdor House
  • 1 x whiskysmagning på Orkney
  • Lokalguide på Orkneyøerne
  • Udflugter jf. program
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Dansk rejseleder
  • Entréer til en værdi af kr. 700
  • Entréer er eksklusive med mindre andet er nævnt

Hoteller

Pæne klassiske skotske 3- eller 4-stjernede hoteller med traditionel indretning i Højlandet og moderne hotel i Aberdeen. Alle hoteller har restaurant, bar og lobby. Uens værelser kan forekomme, men alle er med tv, kaffe/te faciliteter. Gratis wi-fi på de fleste hoteller.

Der sendes hotelliste ca. 8 dage før afrejse.

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse fra Billund Lufthavn

    Afrejse fra Billund Lufthavn med KLM til Amsterdam, hvor vi skifter fly og fortsætter til Aberdeen med ankomst sidst på eftermiddagen. I Aberdeen venter vores skotske bus og chauffør, der kører os med til vores hotel lidt nord for Inverness for de næste 2 nætter.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag.

  • Dag 2: Inverness og Loch Ness

    Dagen starter i Inverness, Højlandets største by, hvor rejselederen laver en orienterende byrundtur.
    Der bliver tid til at nyde byen, gøre lidt indkøb eller blot slentre i de hyggelige gader.

    Efter besøg i Inverness forlader vi byen og kører ad en malerisk strækning til Loch Ness, hvor vi besøger det legendariske slot, Urquhart Castle, lige ved søen. I besøgscentret får du hele historien om det mystiske søuhyre.

    Der bliver tid til at gå turen ned til slottet og nyde de smukke udsigter. Måske er du så heldig at få et glimt af søuhyret Nessie.

    Dagens udflugt fortsætter til Fort Augustus i søens sydlige ende. Her findes en stor bådelevator, og måske kan du opleve den i drift.

    Inklusiv entré til Urquhart Castle.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 3: Betagende North Coast 500

    Vi forlader vores hotel og kører med passende pauser ad North Coast 500, som også kaldes Skotlands egen Route 66.
    Undervejs holder vi passende fotostops og pauser.

    Der er en fascinerende natur, og du vil føle, at du er kommet til en helt anden verden.

    Vi overnatter 1 nat nær Thurso på Skotlands nordkyst.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 4: Ankomst til de skønne Ornkey-øer

    Afrejse med færge til Ornkeyøerne, som er beliggende nord for Skotlands fastland. Øerne er kendt for deres rige historie, naturskønne landskaber og unikke kultur.

    Med 3 nætter på hotel i hovedstaden, Kirkwall, får du god tid til at opleve de kendte seværdigheder og den smukke natur.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 5 og 6: Rundtur på Orkney og whiskysmagning

    Disse to dage er sat af til at opleve hovedøens storslåede natur og en historie, der går mere end 5.000 år tilbage. Undervejs ser vi dens rigdom af forhistoriske monumenter såsom Skara Brae og Skaill House samt Italian Chapel – bygget under 2. Verdenskrig og kendt for sin smukke indretning og malerier.

    Vi har god tid på Orkneyøerne, så der bliver også tid til en panoramatur forbi steder som Broch of Gurness – en lille ø ud for nordkysten samt de dramatiske Yesnaby-klipper.

    Stromness er en charmerende by, kendt for sin maleriske havn, som var et vigtigt knudepunkt for søfart og handel. Du får tid til at opleve Stromness, en charmerende by med smalle gader og stenbygninger.

    Undervejs bliver der også tid til et besøg på Orkneys destilleri, hvor vi hører om produktionen og smager på de gyldne dråber.

    Whiskysmagning er inkluderet i rejsens pris.

    Måltider inkluderet: Morgenmad og middag.

  • Dag 7: Fra Orkney til Højlandet

    Vi kører til Stromness, hvorfra vi sejler med Northlink Ferries til Scrabster i Nordskotland.

    Herfra fortsætter turen langs North Coast 500's snoede veje til 2 nætter i det skotske Højland.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 8: Det skotske Højland og besøg på privatejet slot

    Spændende dag i Højlandet med besøg på Culloden Battlefield, der er er et historisk mindemærke for de mange faldne højlændere, der støttede Bonnie Prince Charlie i det forsmædelige nederlag til englænderne d. 16. april 1746. Det var det sidste store slag på britisk jord, og det markerede afslutningen på jakobitoprøret, hvor jakobitterne blev besejret af den britiske hær.

    Vi fortsætter til besøg på det privatejede slot Cawdor Castle, der kan dateres tilbage til det 14. århundrede. En smal bro fører dig over den gamle voldgrav til et slot, hvor du kan udforske de velplejede blomsterbede og den vilde have. Inde i slottet er der adgang til nogle af de private rum med antikke møbler, gobeliner og kunstværker.

    Entré til Cawdor Castle er inkluderet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 9: Blomsterbyen Aberdeen

    Vi forlader Højlandet og kører med passende pauser til Aberdeen med de victorianske bygninger samt grønne og blomstrende parker.

    Vi kører en orienterende byrundtur, og der bliver tid til egne oplevelser, inden check-in på vores hotel for den sidste nat.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 10: Hjemrejse til Billund

    Afrejse fra Aberdeen til Amsterdam, hvor vi skifter fly og flyver det sidste stykke til Billund efter 10 dage i det skønne nordlige Skotland.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Billund Lufthavn, terminalen 09:50 17:40

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
24/7-202610 dageDet Skotske Højland og Orkneyøerne - Fly fra BillundMere end 8Kr. 21.499Bestil
17/8-202610 dageDet Skotske Højland og Orkneyøerne - Fly fra BillundMere end 8Kr. 21.499Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 2.700 - begrænset antal enkeltværelser.
    Afbestillingsforsikring 7% af rejsens pris. 

  • Ud- og hjemrejse

    Udrejse
    Mødetid i Billund Lufthavn: Kl. 09.45
    Afrejse kl. 11.50 med KLM fly nr. KL 1294 til Amsterdam - ankomst kl. 13.05.
    Herfra videre kl. 16.05 med KLM fly nr. 917 til Aberdeen - ankomst kl. 16.35 lokal tid.

    Hjemrejse
    Afrejse fra Aberdeen Lufthavn med KLM fly nr. 916 kl. 10.55 - ankomst i Amsterdam kl. 13.30 lokal tid.
    Herfra det sidste stykke til Billund med KLM fly nr. 1299 kl. 16.35 - ankomst i Billund kl. 17.40. 

    Der serveres en kop kaffe eller te samt en lille snack ombord på KLMs fly. 

  • Program

    Programmet i Højlandet kan forekomme i anden rækkefølge.

  • Påklædning

    Lette uldne trøjer, vind- og vandtæt beklædning. Almindeligt aftenstøj. Gode sko.

  • Tidsforskel i Skotland

    Der er en 1 times tidsforskel i forhold til Danmark, stil urene tilbage. Når klokken er 13 i Danmark, er den 12 i Skotland.

  • Pas og visum til Storbritannien

    Fra og med 2. april 2025 bliver det et krav for alle rejsende at udfylde en ETA (Electronic Travel Autorisation) forud for indrejse til Storbritannien - samme system som vi kender fra den amerikanske ESTA, der også skal søges om inden afrejse.
    Har du ikke gyldig ETA ved ankomst til Storbritannien, vil du blive nægtet indrejse.

    ETA’en koster ca. £16 person (ca kr. 150) / ca. € 19,00 (ca. kr. 150) og skal søges online. Prisen er vejledende.

    Tilladelsen gælder for 2 år - dog højst til dit pas udløber.

    Passet skal være gyldigt i 6 måneder efter afrejse fra Storbritannien.

    Vi har ikke mulighed for at udfylde ETA på vores gæsters vegne, da godkendelsen er personlig, men vi udsender vejledning til, hvordan du skal søge ETA ca. 2 uger før afrejse.

    Dette kan gøres via en computer eller ved at downloade en app til din telefon senest 3 dage før afrejse.

    Søger du via en telefon, skal du downloade den app der hedder UK ETA med hvid baggrund og en krone farvet i grønne og blå farver.
    Hvis du har en smartphone, er det nemmest at søge via appen.

    Søger du via en computer, skal du benytte dette link: https://apply-for-an-eta.homeoffice.gov.uk/apply/electronic-travel-authorisation/how-to-apply

  • Fysisk formåen

    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede pga. mange hotelskift og da flere steder kun kan besøges til fods.

  • Entréer

    Følgende entréer er inkluderet:

    • Entré til Urquhart Castle
    • Entré til Italian Chapel
    • Entré til Skara Brae og Skaill House
    • Entré til Cawdor Castle
    • 1 x whiskysmagning på Orkney 

      Yderligere entréer er for egen regning.
  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Få tilskud til hotelovernating før afrejse

    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Det har vi forståelse for og tilbyder derfor følgende mulighed: Ved indtjek før kl. 07.00 og med mere end 100 km til afrejselufthavn ydes et tilskud på kr. 350,00 pr. værelse (max. 1 nat). Man skal selv stå for bestilling af hotelværelse. Vi har indgået aftale med relevante hoteller i forhold til afrejselufthavn. Kontakt os for nærmere information.

  • Hvilken valuta bruger man i Skotland?

    I Skotland bruger man Pund Sterling (GBP)