Langtidsferie i Portugal og Spanien

-
3 favoritrejsemål i én rejse

Lissabonkysten – Algarve – Andalusien

I Lissabon lokker gule sporvogne, saltede sardiner, prægtig historie og varme ruiner. Efter en uge fortsætter turen langs den naturskønne Algarvekyst, mens vi tilbringer den sidste uge i den hyggelige by Benalmadena, der ligger i Andalusien, Sydspaniens kulturelle højborg. Et perfekt sted at runde 22 fantastiske feriedage af.

Estoril

På Lissabonkysten bor vi i den eksklusive ferieby Estoril med skønne strande, strandpromenade og et dejligt ferieliv. Her findes mange skønne, restaurerede bygninger og villaer, en lang skøn sandstrand samt små, snørklede gader med fine butikker og ikke mindst byens berømte kasino Estoril Casino, hvor det siges, at Ian Flemming fik ideen til James Bond. Fra Estoril kan man tage toget direkte til Lissabon, der ligger kun 25 km væk. Togrejsen varer ca. 30 min. og koster ca. 6,00 EUR pr. vej. Så der vil være rig mulighed for at udforske Lissabon på egen hånd.

Tavira

Tavira er en af de mest charmerende byer på Algarvekysten. Det er også her, at du finder kystens bedste sandstrande, hvor du kan være heldig at se flamingoer. Byen deles af floden Rio Gilão og er bundet sammen af en gammel romersk bro. På begge sider af floden finder man byens smukke arkitektoniske bygninger fra bl.a. middelalderen. Byen har intet mindre end 37 kirker og mange andre spændende seværdigheder.

Benalmadena

Benalmadena er en skøn badeby beliggende mellem Torremolinos og Fuengirola. Vores hotel ligger perfekt ned til havet og vi bor tæt på den dejlige marina.

Hoteller

  • Hotel Londres

    Det hyggelige Hotel Londres, ligger ganske tæt på strandpromenade og togstation (500m). Estoril er naboby til badebyen Cascais, hvor du finder hyggelige restauranter, butikker og spændende museer. I Estoril finder du blandt andet Europas største Casino samt hyggelige parker og beværtninger. Værelserne og receptionsområde på hotellet blev renoveret for få år siden. På hotellets udendørsarealer finder man en hyggelig terrasse med pool, samt en lille have. Hotellet byder desuden på restaurant og loungebar. Alle værelser er med bad/bruseniche og toilet, TV, gratis Wi-Fi, aircondition, minikøleskab og sikkerhedsboks mod betaling. Dobbeltværelser har alle balkon. Forplejningen består af morgen- og aftenbuffet.

    ReceptionJa
    InternetGratis
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
    ElevatorJa
    SafeboksJa
    AndetMinikøleskab
    BarJa
    SolterrasseJa
  • Hotel Mac Puerto Marina

    Hotel er beliggende ned til strandpromenaden i Benalmadena tæt på marinaen og dens shopping center. Hotellet tilbyder mange forskellige faciliteter så som swimmingpool, restaurant, bar med underholdning, SPA og fitness lokale.

    Værelserne er med bad og toilet, hårtørrer, gratis WIFI, aircondition, køleskab, TV samt balkon. Halvpensionen består af morgen- og aftenbuffer. Der er et glas vin og vand inkluderet til middagen.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Hotel Vila Galé Tavira

    Tavira er en hyggelig by, som ligger i naturskønne omgivelser. Byen har bevaret sit lokale præg og er ikke overrendt af turister. Floden Rio Gilão flyder gennem den gamle bydel og omkranses af markedshal, fortovscafeer, restauranter og hyggelige butikker. Tæt på byen findes en 11 km. lang tange, Ilha de Tavira, som siges, at have Algarvekystens bedste strande. Der er adgang enten med færge eller via en gangbro.

    Det dejlige Hotel Vila Galé Tavira ligger smukt placeret i den historiske del af Tavira ved den gamle bydel, og her indbydes du til skøn afslapning og fantastiske oplevelser. Hotellet ligger tæt på floden Gilão, og langs denne er der stort udvalg af caféer, restauranter og butikker. Hotellet råder over døgnåben reception, restaurant, bar, Wi-Fi, udendørs og indendørs pool samt wellnessområde. Værelserne er udstyret med telefon, TV, mini -bar, safeboks (mod betaling), gratis Wi-Fi, aircondition og har tilhørende badeværelse med hårtørrer. Alle NILLES værelser er med balkon og udsigt til poolen. Forplejningen består af en god buffet morgen og aften.

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
    ElevatorJa
    AktivitetFitness- og wellnessområde
    SafeboksJa
    AndetHårtørrer
    BarJa
    SolterrasseJa

Dagsprogram

  • Udrejse: Aalborg - København - Lissabon

    Udrejse med Norwegian fra Aalborg via København til Lissabon. Herfra kører vi til Lissabonkysten, hvor vi indkvarteres de første syv nætter.

    Aalborg - København - Lissabon
  • Lissabon: Heldagstur

    Vi går på opdagelse i Europas næstældste hovedstad, Lissabon. Her oplever vi de største seværdigheder og kulturelle attraktioner, som den maleriske gamle by gemmer på. Vi slentrer ned af den smukke hovedgade, Avenida da Liberdade, med de charmerende torve, Praca dos Restauradores og Rossio. Vi besøger også Belém med Torre de Belém-tårnet og Jerónimos-klosteret, der er udsmykket i den fantasifulde og dekorative mauriske stil. Begge bygningsværker er med på UNESCOs Verdensarvsliste, og er symboler på Lissabons tidligere storhed som Europas største handelsby. Vi ser endvidere Lissabons charmerende centrum, Baixa, med den elegante plads, Praça do Comércio, og de livlige handelsgader.

    Heldagstur
  • Fascinerende Faro: Halvdagstur

    Faro er en charmerende, gammel by med brostensbelagte gader og skyggefulde parker. Vi besøger den meget specielle kirke Igreja do Carmo med det tilhørende kapel, der er udsmykket med menneske- knogler. Vi tager en spadseretur i de krogede gader i Faros gamle bydel, og dernæst er der tid på egen hånd.

    Halvdagstur
  • Malaga: Halvdagstur

    Vi oplever Malaga, som er Andalusiens næststørste by. Vi starter med en bytur, hvor vi kommer op til den gamle fæstning, som er byens højeste punkt. Her er der mulighed for at nyde den fantastiske udsigt over byen og havnen.

    Herefter kører vi til centrum af Malaga, hvor der er tid på egen hånd til at nyde denne skønne by. H.C. Andersen rejste meget i Spanien og boede bl.a. i Malaga. Han sagde, at Malaga var den by, han holdt mest af i hele Spanien. Som tak for den udtalelse, blev der i 2005 rejst en statue af ham i centrum af byen ikke langt fra, hvor han boede.

    Halvdagstur
  • Silves: Halvdagstur

    Vi besøger Silves, en af Portugals ældste byer. Silves var engang hovedstaden i Algarve og er blandt andet berømt for at have Moorish, en af Algarves mest velbevarede slotte. Undervejs nyder vi de skønne landskaber og ser mange af de små traditionelle portugisiske landsbyer.

    Halvdagstur
  • Mijas: halvdagstur

    Vi kører til Mijas, én af Spaniens charmende hvide by Mijas, der ligger oppe i bjergene. Her nyder vi den fantastiske udsigt over Malaga og Middelhavet og slentrer rundt i de hyggelige gader, hvor man finder man spændende butikker som sælger håndlavet keramik og broderede duge.

    halvdagstur
  • Hjemrejse: Malaga - Aalborg

    Transfer til lufthavn. Hjemrejse med Norwegian fra Malaga til Aalborg.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Portugal og Spanien?

    Gennemsnitstemperatur: Estoril (gns.): marts 17° - 19°. Oktober 18° - 20°

  • Hvilken valuta bruger man i Spanien?

    I Spanien bruger man Euro (EUR).

  • Hvilken valuta bruger man i Portugal?

    I Portugal bruger man Euro (EUR)