15 dage i kystbyen Tavira

-
Godt hotel, godt vejr og spændende udflugter

Langtidsferie på Algarvekysten

I det sydøstlige Portugal, på Algarvekysten nær grænsen til Spanien, ligger den idylliske kystby Tavira. Her smelter portugisisk hverdagsliv sammen med den skønne feriestemning, og i det historiske centrum kan du tage på afslappende spadsereture og nyde et køligt glas vin på en af hyggelige caféer. Rejsen foregår i et roligt tempo med god tid til at nyde hotellet, byen, fællesskabet og de brede strande på den 11 km lange landtange, der udgør "strandøen" Ilha de Tavira.

Ud over at være et herligt sted at feriere og koble af, så er Tavira også et godt udgangspunkt for vores udflugter rundt i regionen. Vi skal bl.a. tæt på de lokale traditioner inden for både korkproduktion og gastronomi, ligesom vi kører ud i de bakkede Serra de Monchique-landskaber for at besøge nogle af områdets gamle landsbyer med mauriske aner. Er du godt gående og har mod på enednu mere natur, så kan du også tage med på rejsens tilkøbsudflugt, hvor vi besøger naturreservatet Ria Formosa og går en seks kilomter lang tur gennem saltvandslaguner og vådområder for at spotte flamingoer og områdets øvrige dyr.

Vi rejser afsted til Algarvekysten i slutningen af februar, hvor gennemsnitstemperaturerne ligger på den pæne side af 15 grader og med 7-9 daglige solskinstimer. Vi bor på det centrale Hotel Vila Gale Tavira, der ligger i gåafstand til byens centrum og den lille færge, der sejler over til Ilha de Tavira, og vi har inkluderet morganmad alle dage og syv middage på hotellets restaurant i prisen.

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly København – Faro tur/retur
  • Inkl. håndbagage og indtjekket bagage
  • Inkl. transfer lufthavn - hotel tur/retur
  • 14 overnatninger i Tavira
  • 14 x morgenmad
  • 7 x middag
  • 1 x Medronho smagning med lokale specialiteter
  • 1 x Entré til Corkmuseum (Autentiske Portugal)
  • Udflugter ekskl. Entréer
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Dag 1-15

    Hotel Vila Galé Tavira

    Tavira er en hyggelig by, som ligger i naturskønne omgivelser. Byen har bevaret sit lokale præg og er ikke overrendt af turister. Floden Rio Gilão flyder gennem den gamle bydel og omkranses af markedshal, fortovscaféer, restauranter og hyggelige butikker. Tæt på byen findes en 11 km. lang tange, Ilha de Tavira, som siges at have Algarvekystens bedste strande. Der er adgang enten med færge eller via en gangbro.

    Det dejlige Hotel Vila Galé Tavira ligger i den historiske del af Tavira tæt ved den gamle bydel, og her indbydes du til skøn afslapning og fantastiske oplevelser. Hotellet ligger tæt på floden Gilão, og langs denne er der stort udvalg af caféer, restauranter og butikker. Hotellet råder over en døgnåben reception, restaurant, bar, udendørs og indendørs pool samt wellnessområde. Værelserne er udstyret med telefon, TV, minibar, sikkerhedsboks (mod betaling), gratis Wi-Fi, aircondition og eget badeværelse med hårtørrer.

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
    ElevatorJa
    AktivitetFitness- og wellnessområde
    SafeboksJa
    AndetHårtørrer
    BarJa
    SolterrasseJa

Dagsprogram

  • Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede, da en stor del af udflugterne foregår til fods. Du kan dog deltage, hvis du er indstillet på ikke at deltage i det fulde udflugtsprogram. Dette aftales nærmere med rejselederen, så både gruppen og du får en god oplevelse på rejsen.

  • Dag 1 - 14: Udrejse og afslapning i Tavira

    Vi flyver direkte til lufthavnen i Faro og kører herefter i bus den cirka 30 minutter korte tur til Hotel Vila Gale Tavira, der ligger centralt og i gåafstand til promenaden ved Gilão-floden.

    Vi bliver indkvarteret på hotellet og har resten af dagen til at komme ordentligt på plads og lære omgivelserne bedre at kende.

    De næste 15 dage skal vi slappe af på hotellet, der har et dejligt, stort poolområde, og i Tavira, der bugner af torve og gader med et væld af butikker, caféer og restauranter. Få minutters gang fra hotellet afgår den lille, lokale strandfærge, der på få minutter sejler dig fra centrum af Tavira ud til de brede badestrande på Ilha de Tavira, der er områdets langstrake strand-ø.

    I løbet af rejsen har vi inkluderet tre udflugter til regionens byer og naturområder, ligesom du har mulighed for at tilkøbe en gåtursudflugt rundt i naturreservatet Ria Faormose med en lokal guide.

    Rejselederen er naturligvis med på alle udflugter og bor på hotellet, så du altid kan få gode råd til udflugter på egen hånd.

    Vi har også inkluderet morgenmad alle dage og syv middage i prisen. Alle måltider indtages i hotellets restaurant.

    Læs mere om rejsen udflugter nedenfor.

    Udrejse og afslapning i Tavira
  • Dag 15: Hjemrejse

    Efter 15 dage i Tavira og rundt i Algarveregionen siger vi farvel til Hotel Vila Gale Tavira og kører mod lufthavnen i Faro, hvor vi flyver hjem til Danmark.

    Hjemrejse
  • Inkluderede udflugter

  • Byvandring i Tavira

    Tag med rejselederen på byvandring i Tavira, der ligger, hvor Gilão-floden løber ud i Atlanterhavet efter at have snoet sig gennem den stemningsfulde by. Vi går på opdagelse i den gamle bydel, der huser en labyrint af brostensbelagte gader med hvidkalkede bygninger, skyggefulde pladser og hyggelige restauranter. Vi passerer bl.a. den syvbuede bro og slottet, der vidner om byens historie med romerske og mauriske aner.

    Byvandring i Tavira
  • Autentiske Portugal: Faro, kork og kultur

    Vi besøger Algarves hovedby, Faro, hvor vi udforsker den historiske bydel, det hyggelige havnemiljø og dykker ned i byens skatte. Vi skal også stifte bekendtskab med en af landets vigtigste industrier, når vi i baglandet besøger en traditionel korkfabrik. Dagen slutter med et besøg på en olivenoliemølle, hvor vi smager på en af de vigtigste ingredienser i Portugals gastronomi.

    Autentiske Portugal: Faro, kork og kultur
  • Udflugt til Monchique og Silves

    I det frodige bjergområde Serra de Monchique, med de mange helbredende, vulkanske kilder, besøger vi den idylliske by Monchique. Byen opleves bedst til fods, og en gåtur gennem de stejle gader belønnes med udsigt over landskaberne og en smagsprøve på den lokale snaps, medronho. Dagen byder også på besøg i historiske Silves, der var maurernes hovedstad i Algarve med den store borg som byens mest iøjnefaldende vartegn.

    Udflugt til Monchique og Silves
  • Tilkøbsudflugt

  • Let vandretur i Ria Formosa

    Med lokal vandreguide besøger vi naturreservatet Rio Formosa med de mange saltvandslaguner og vådområder med et rigt fugleliv, der bl.a. tæller de farverige flamingoer. Ruten er cirka 6 km på en rundstrækning og ikke kuperet.

    Udflugten koster kr. 299. Den skal bestilles samtidig med rejsen og gennemføres ved minimum 20 deltagere.

    Let vandretur i Ria Formosa

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
København Lufthavn, terminalen 07:45 16:00

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
24/2-202615 dageTavira LangtidsferieMere end 8Kr. 11.999Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 3.800

  • Opgradering af hotelværelse

    Opgradering til bobbeltværelse med udsigt til poolen: kr. 900 pr. pers.

  • Entréer

    Entré til Korkmuseum: €13

  • Tilkøbsudflugt

    Vandretur i Ria Formosa: kr. 299. Skal bestilles med rejsen og gennemføres ved minimum 20 deltagere.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Få tilskud til hotelovernating før afrejse

    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Det har vi forståelse for og tilbyder derfor følgende mulighed: Ved indtjek før kl. 07.00 og med mere end 100 km til afrejselufthavn ydes et tilskud på kr. 350,00 pr. værelse (max. 1 nat). Man skal selv stå for bestilling af hotelværelse. Vi har indgået aftale med relevante hoteller i forhold til afrejselufthavn. Kontakt os for nærmere information.

  • Hvilken valuta bruger man i Portugal?

    I Portugal bruger man Euro (EUR)

  • Hvad er en samarbejdsrejse?

    Samarbejdsrejser er rejser, vi  har udviklet sammen med vores søsterselskab Gislev Rejser. På disse rejser møder du enten en rejseleder fra NILLES eller fra Gislev Rejser. Som altid garanterer vi en rejse, hvor service, dygtige rejseledere, gode hoteller og spændende udflugter er i højsædet. I Gislev Rejser er de nemlig mindst lige så dedikerede til den gode rejseoplevelse, som vi er hos NILLES. Og alle vores samarbejdsrejser er således skabt med det formål at give dig flere valgmuligheder, større udvalg og en rejseoplevelse, der er fuldt på højde med det, du kender fra vores almindelige rejser.