Busrejse til Saalbach

-
Enestående naturoplevelser og østrigsk charme
  • Østrig, Natur og historie
    Saalbach - All Inclusive Light
  • Transportform
    Bus
  • Varighed
    Nye afgange på vej
  • Pris fra
    Nye afgange på vej

Saalbach - All Inclusive Light

Tag med på en spændende busrejse til vidunderlige Saalbach-Hinterglemm, og glæd dig til en god blanding af selvforkælelse, fællesskab og storslåede naturoplevelser midt i nogle af Østrigs mest pragtfulde landskaber.

Glemmdalen er et slaraffenland for friluftsentusiaster og naturelskere hele året rundt. Om vinteren prydes området af sne og ski-pister, og om sommeren viger vintersporten pladsen for blomstrende enge og brusende floder, fyldt med smeltevand fra de mægtige Salzburgerbjerge. På denne rejse oplevelser vi nogle af landets mest fascinerende naturseværdigheder i form af bl.a. landets højest bjerg Grossglockner, den imponerende Kaprun-dæmning og bjergslugten Seisenbergklamm.

Og så bliver der selvfølgelig også god tid til at trække stikket og nyde livet på det gode Bergers Sporthotel hjemme i hyggelige Saalbach.

JOKER CARD

På denne ferie får du et Joker Card, hvilket betyder, at alle entréer i Saalbach-Hinterglemm til lokalbusser, tog og badeanlæg i Saalbach er inkluderede. Tag rejselederen med på råd, og glæd dig til at nyde friheden til at gå på opdagelse i det skønne område, hvor mulighederne for uforglemmelige oplevelser er mange.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse

Glæd dig til

  • Hyggeligt familiehotel i Saalbach med All Inclusive Light, pool og wellness
  • Glæd dig til spektakulære udsigter ved Grossglockner og Kaprundæmningen
  • Besøg i Zell am See med mulighed for shopping eller en gå-tur langs den skønne sø
  • Oplev Speisenbergklamm med dybe kløfter og brusende floder
  • Inkluderet JOKER KORT til fri afbenyttelse af lokalbusser, svævebaner og tog i området

All Inclusive Light

All Inclusive Light består af en morgen­buffet med kaffe/te og juice, 1 x eftermiddagskaffe/te, buffet med serveret hovedret om aftenen med vand, sodavand, øl og husets vin i tidsrummet kl. 19:00-21:00 i hotellets restaurant.

All Inclusive Light tilbydes ikke på udflugter og ud- og hjemrejse.

Hotel

  • Bergers Sporthotel

    Berger Sportshotel råder over en hyggelig restaurant, elevator og solterrasse med udsigt til de flotte, grønne omgivelser. Desuden har hotellet et flot wellness-område med indendørs pool, dampbad og sauna. Alle værelser er med bad og toilet, hårtørrer, TV, safeboks, køleskab og Wi-Fi. Værelser med panoramaudsigt er udstyret med svalegang, hvor der er rig mulighed for at opholde sig. Uensartede værelser kan forekomme. I restauranten er forplejningen i top. Om morgenen er der buffet og om aftenen serverer kokken lækre retter. Her vil der også være en daglig salatbuffet.

    All inclusive Light
    All Inclusive Light består af en morgen¬buffet med kaffe/te og juice, buffet med serveret hovedret om aftenen med vand, sodavand, øl og husets vin i tidsrummet kl. 19:00-21:00. 1 x eftermiddagskaffe/te.

    All Inclusive Light tilbydes ikke på udflugter og ud- og hjemrejse.

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    SaunaJa
    TvJa
    ElevatorJa
    SafeboksJa
    AndetHårtørrer
    BarJa
    SolterrasseJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse gennem Tyskland

    Rejselederen byder velkommen ombord på bussen, og vi spiser morgenmad i Christiansfeld, inden turen fortsætter over grænsen til vores overnatningshotel i Midttyskland. Vi spiser frokost undervejs, inden vi ankommer til vores hotel i løbet af aftenen. Indkvartering og efterfølgende middag i hotellets restaurant.

    Måltider denne dag: Morgenmad, frokost undervejs og middag på overnatningshotellet.

  • Dag 2: Videre mod Østrig

    Vi spiser tidlig morgenmad på hotellet, inden turen fortsætter via Sydtyskland til Østrig. Undervejs spiser vi frokost og nyder i øvrigt udsigten til de flotte omkringliggende bjerglandskaber til Saalbach med ankomst sidst på eftermiddagen. På Bergers Sporthotel bliver vi budt hjerteligt velkommen af vores hotelværter, som har sørget for et dejligt ophold de næste seks nætter.

    Måltider denne dag: Morgenmad, frokost undervejs og middag på hotellet

  • Dag 3: Saalbach og Schattberg

    Vi bor centralt i den hyggelige by Saalbach, som har et godt udvalg af forretninger og stemningsfulde spisesteder. Der er flere danserestauranter i byen, som i højsæsonen tilbyder fornøjelige aftener med levende musik. Omkring byen findes også et væld af skønne vandreruter, og noget af vejen kan du benytte dig af lifterne.

    I løbet af formiddagen tager rejselederen dem, der har lyst til at se lidt nærmere på byen i fællesskab, med på en kort byvandring, og derefter tager vi sammen Schattberg-Expressen op på toppen af det to kilometer høje Schattberg-bjerg, hvorfra udsigten er ganske fortræffelig. Der bliver også mulighed for at vandre på toppen eller eventuelt bare nyde en frokost i bjergrestauranten.

    Måltider denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Saalbach og Schattberg
  • Dag 4: Grossglockner og Heiligenblut

    Dagen byder på en flot udflugt ad den kendte Grossglockner-højalpevej, der er et fantastisk panorama af grønne bjerge, farverige blomsterenge, klipper, is og sne.

    Vi følger de skarpe hårnålesving og nyder køreturen gennem den mageløse natur, før vi er fremme ved udsigtsplatformen Kaiser Franz Josefs-Höhe og det flotte besøgscenter, der er bygget i flere etager. Her tager vi os god tid til at nyde vuet til mægtige Grossglockner, Østrigs højeste bjerg på hele 3.798 meter.

    Lige for foden af Grossglockner får vi også kig til gletsjeren Pasterze, der med en længde på omkring ni kilometer er Østrigs største gletsjer. Der bliver mulighed for at spise frokost på en af de lokale restauranter, inden vi i løbet af eftermiddagen bevæger os ned i dalen og forbi den berømte alpeby Heiligenblut, hvor vi besøger valfartskirken og bjergbestigernes kirkegård, inden vi kører tilbage til vores hotel.

    Måltider denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Grossglockner og Heiligenblut
  • Dag 5: Fridag i smukke omgivelser

    Dagen er til fri disposition, og du kan dermed frit selv vælge, om tiden skal bruges på selvforkælelse eller på at udforske de bjergtagende omgivelser.

    Nyd hotellets fine faciliteter, eller udnyt muligheden for at tage på en let vandretur i den flotte natur og omkringliggende bjerge. Tag evt. lokalbussen til bunden af dalen, og hop ombord på det lille bumletog, som i roligt tempo kører det sidste stykke op på almen i 1.300 meters højde. Her i slutningen af dalen kan du gå en tur på Europas Golden Gate Bridge, hvor du oppe fra trætoppene kan nyde det maleriske sceneri lidt fra oven.

    Du kan også besøge den 300 år gamle bjerghytte Lindlingalm, hvor der er mulighed for at spise en dejlig østrigsk frokost med udsigt til de skønne omgivelser.

    Ellers står rejselederen naturligvis også klar med gode tips og ideer.

    Måltider denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Fridag i smukke omgivelser
  • Dag 6: Udflugt til Kaprun ved Hohe Tauern og Zell am See

    Lige på grænsen til Alpernes største nationalpark Hohe Tauern ligger Kaprun Hochgebirgstauseen, som er et system af højfjelds-reservoirer, herunder Mooserboden og Wasserfallboden, der ligger og putter sig mellem snedækkede bjerge og gletsjere.

    Med specialbus og Europas største åbne skrålift begiver vi os sikkert og komfortabelt op i højderne til de mest imponerende konstruktioner. De enorme vandreservoirer ligger i omkring 2.040 meter højde over havet, og her er der mulighed for at gå på opdagelse i informationscenteret og få hele historien omkring opførelsen af Østrigs vigtigste kraftværk. Glæd dig til en storslået oplevelse med et væld af fejende flotte udsigter og et indblik i et helt særligt stykke ingeniørkunst.

    Senere går turen til hyggelige og livlige Zell am See, hvor der er tid på egen hånd til at handle i byens forretninger og spadsere langs søen.

    Måltider denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Udflugt til Kaprun ved Hohe Tauern og Zell am See
  • Dag 7: Udflugt til Seisenbergklamm

    Seisenbergklamm er en storslået bjergslugt, hvor vandet gennem årtusinder har arbejdet sig ned i bjergmassivet. Her har man anlagt gangbroer og stier over den brusende flod, og dem kommer vi til at gå på, når vi tager på udflugt til dette helt særlige natursceneri.

    Husk godt fodtøj, da der kan være glat, og glæd dig til en dag, hvor du kommer til at mærke naturens urkræfter fra nærmeste hold. Det strømmende vand, den friske bjergluft og de grønne planter, der trodsigt klæber sig til de rå klippesider, er østrigsk natur, når den er allermest imponerende og betagende.

    Måltider denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Udflugt til Seisenbergklamm
  • Dag 8: Hjemrejse gennem Østrig og Tyskland

    Vi tager afsked med Salzburgerland og Bergers Sporthotel efter morgenmaden og kører mod Tyskland til vores overnatningshotel, hvor middagen venter. Undervejs spiser vi frokost, som vi har inkluderet i prisen.

    Måltider denne dag: Morgenmad, frokost undervejs og middag på hotellet.

  • Dag 9: Hjemkomst til Danmark

    Næste morgen videre nordpå mod Danmark efter nogle dejlige og oplevelsesrige dage i det naturskønne Østrig. Vi spiser inkluderet frokost undervejs og når den danske grænse først på aftenen.

    Måltider denne dag: Morgenmad på overnatningshotellet og frokost undervejs.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Saalbach?

    Gennemsnitstemperatur: Innsbruck (gns.): juni - september 18° - 24°

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Saalbach?

    Kørsel med specialbus til Kaprunertal ca. EUR 27. Seisenbergklamm ca. EUR 7.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.400 (skal bestilles med rejsen)

    Afbestillingsforsikring koster 7% af rejsens pris.

  • Hvilken valuta bruger man i Østrig?

    I Østrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.