Malta langtidsferie

-
Oplevelsesrejse blandt korsriddere og stormestre

Malta langtidsferie

Gå i vinterdvale på den skønne Middelhavsø som ligger mellem Afrika og Europa. Malta er perfekt til langtidsferie grundet det milde klima og de mange seværdigheder, som der bliver rig mulighed for at opleve i eget tempo. Valetta, Maltas hovedstad fra 1500-tallet, er et skatkammer fyldt med imponerende bygninger, flotte fæstninger og smukt udsmykkede kirker. Vi bor i st. Pauls Bay i bydelen, Bugibba, på det nordlige Malta. Herfra er der ikke langt til de mange oplevelser og byområdet rummer alt man har brug for. Tæt på hotellet er busstationen med forbindelse til hele øen. Du finder også flere museer og det store akvarium i nærheden af hotellet. Langs kysten i Bugibba løber en fin strandpromenade, hvorfra man kan nyde den smukke udsigt, eller hvile sig med en velfortjent forfriskning. Der er rigeligt med muligheder for indkøb og vores lækre hotel tilbyder alle tænkelige fornødenheder.

Inkluderet i rejsens pris

  • Flyrejse Aalborg/København – Malta
  • Transfer lufthavnen – hotel t/r
  • 14 Overnatninger på resorthotellet Qawra Palace
  • 14 x morgenmad
  • 14 x aftensmad
  • Udflugter som beskrevet (eksklusive Entréer)
  • 1 x frokoster med lokale maltesiske specialiteter
  • Sejltur med vandtaxa
  • Lokal rejseleder
  • Dansk rejseleder

    Hotel

    • Dag 1-15

      Qawra Palace Resort og Spa

      Qawra Palace Resort Spa er det perfekte hotel til en skøn langtidsferie på Malta. Hotellet ligger med en fremragende udsigt til Salinabugten og promenaden. Der er døgnåben reception, elevator og tilgængeligt Wi-Fi overalt. Du finder en skøn restaurant bar og snackbar hvorfra du kan nyde diverse internationale retter. Hvis du hører til de aktive kan du benytte dig af hotellets tre swimmingpools (udendørs og indendørs), minigolfbane, tennisbane og spille lokale. Ved poolområdet kan du benytte dig af de mange solsenge og nyde udsigten til bugten.

      Alle værelser er moderne indrettet med eget toilet og bad. Du kan nyde det skønne klima på din egen private balkon. Balkonerne vender med udsigt til enten bugten eller den indre gårdhave. På værelser er der aircondition, TV og køleskab.

      Morgenmaden er fantastisk på dette hotel. Her kan du se frem til en stor buffet med forskellige småretter, så du kan starte dagen på fuld mave.

      Hotellet ligger tæt på busstoppested (ca. 25 m.) så det er nemt at komme rundt på egen hånd. F.eks til centrum af Bugibba, som ligger knap en km. Fra hotellet.

      AndetSpa og Wellness (mod gebyr)
      BarJa
      ElevatorJa
      HavudsigtJa
      InternetJa
      MinibarJa
      ReceptionJa
      RestaurantJa
      SolterrasseJa
      SwimmingpoolJa
      TvJa

    Dagsprogram

    • Hotellet er beliggende i et kuperet område. Udflugter ikke egnet for gangbesværede.

    • Udrejse

      Vi flyver fra Aalborg via København til Malta. Efter ankomst på Malta er der transfer til hotellet, som ligger ved st. Pauls Bay. Om eftermiddagen går vi en orienterende bytur og lærer mere om nærområdet og hotellet.

    • Byrundtur i Valletta : halvdagsudflugt

      Vi besøger Maltas hovedstad, Valletta, som i dag er på UNESCOs Verdensarvsliste. Valletta blev bygget som en militær bastion og det er tydeligt fra de Øvre Barrakka-haver, der ligger midt i byen med formidabel udsigt over havnene. Vi nyder udsigten over Grand Harbour og går herfra videre ned mod byens egentlige centrum. Her passerer vi blandt andet stormesterens palads, inden vi besøger St. Pauls Katedral, som blev opført som ordenskirke for ridderordenen. Her hører vi blandt andet den spændende historie om Caravaggio og hans udsmykning af kirken. Der bliver tid i Valletta på egen hånd, inden vi returnerer til vores hotel.

    • De tre byer: halvdagsudflugt

      Vi besøger den sydlige del af Malta, hvor man finder det historiske område også kaldet ”De tre Byer". Oprindeligt var det i byerne Vittoriosa, Caspica og Senglea, at de lokale kunne søge tilflugt, når øen kom under angreb. Vi går en tur i de smalle gader og ser de mange historiske bygninger og kirker. Vittoriosa er øens mest maritime by. Det var her St. Johns riddere slog sig ned, da de i 1530 kom til Malta. Fra den gamle haven tager vi en "vandtaxa" og ser de små bassiner og åer fra nærmeste hold.

    • Dingli Cliffs, Rabat, Mdina og Mosta: heldagsudflugt

      Dagen begynder med en smuk køretur til kysten ved "Dingli Cliffs". Det gamle udsigtspunkt tilbyder en fantastisk udsigt fra det flere hundrede meter stejle klipper.

      Herefter tager vi videre til byen Rabat, hvor vi finder St. Pauls katakomber. Det menes at St. Paul prædikede her, da han besøgte Malta. Malta bærer tydeligt præg af de mange forskellige herskere der har været på øen. Romerne grundlagde således den første hovedstad "Mdina", som ligger smukt hævet på en forhøjning midt i landskabet og bærer tilnavnet "den stille by".

      Vi spadserer en tur rundt i den (stort set) bilfrie by. Dagens sidste stop er i byen Mosta, hvor vi besøger moskeen. Den smukke bygning er berømt for den smukke runde arkitektur. Og så gemmer der sig et vaskeægte mirakel i kirken.

      Denne dag inkluderer også en dejlig frokost med lokale råvarer.

    • Rundtur på Gozo: heldagsudflugt

      Vi sejler til naboøen Gozo, hvor du mødes af en uspoleret natur og fantastiske strande. Vi besøger de UNESCO-listede Ggantija-templer, som er ældre end pyramiderne i Egypten (entré inkluderet). Vi oplever også Gozos hovedby, Victoria. Fra byens centrale plads, den livlige Pjazza Indipendenza, går en trappe op til byens middelalderfæstning, hvorfra der er en smuk udsigt over byen. På Gozo leves livet i et helt andet tempo og det var blandt andet det som tiltrak den danske forfatter Elsebeth Egholm, som i mange år har haft en feriebolig på øen, hvor hun har skrevet mange af sine bestsellers.

      Udflugten koster kr. 375,00 pr. person og skal bestilles ved tilmelding.

    • Hjemrejse

      Efter morgenmaden forlader vi vores hotel og kører mod lufthavnen. Her vil der være hjemrejse til Aalborg med Norwegian via København

    Flytider

    Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
    Aalborg Lufthavn, terminal 05:55 18:25

    Gyldig : 09-10-2024

    Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
    København Lufthavn, terminal 06:55 16:05

    Gyldig : 09-10-2024

    Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

    Afrejser og bestilling

    AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
    9/10-202415 dageMalta langtidsferie - Fly fra København5Kr. 12.995Bestil
    9/10-202415 dageMalta langtidsferie - Fly fra AalborgMere end 8Kr. 12.995Bestil

    Praktiske oplysninger

    Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

    • Flytider og ændringer

      De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

      Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

    • Kan jeg reservere sæde på flyet?

      På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

    • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

      På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

    • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

      Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

    • Bus på flyrejser

      På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

      Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

      Regneeksempel:
      Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

      Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

      Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

    • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

      Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

    • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

      Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.