Rundrejse i blomstrende Irland

-
Oplev skønne Irland, når øen er smukkest

Irland i blomst

Glæd dig til en flot rundrejse i Irland, hvor du oplever den grønne ø i fuldt flor med dansk rejseleder og alle dagsudflugter inkluderet. Kort sagt; denne rejse er et super godt tilbud på en forårs-rundrejse i Irland, hvor du får rigtig mange oplevelser for pengene.

Flyrejse til Irland med dansk rejseleder og alle udflugter

Den grønne ø charmerer året rundt men tager sig smukkest ud, når den i maj måned står i fuldt flor. På denne årstid er der mulighed for at opleve rhododendroner i blomst og ikke mindst de smukke orkidéer og vilde blomster mellem de mange klipper i området The Burren. Du oplever også det vilde og uspolerede Irland i Connemara på vestkysten. Hertil kommer en enestående rundtur på en af Irlands kønneste ruter, Ring of Kerry, med et hav af skønne blomster i vejkanterne og det fantastiske syn ud over Atlanterhavet ved Cliffs of Moher. Med hele tre nætter i irernes festlige by, Galway, bliver der også tid til en hyggelig sejltur på Galway Bay med spektakulær udsigt over Atlanterhavet, de bølgende bjerge i baggrunden og de mange små øer spredt rundt i bugten, herunder de berømte Aranøer, som kan skimtes i horisonten.

Undervejs oplever vi mange spændende seværdigheder, livlige byer og ikke mindst de gæstfrie irere, som med deres hjertevarme og folkemusik giver rejsen ekstra kolorit. Vi slutter af med en byrundtur i hovedstaden Dublin, hvor du har mulighed for at deltage i en festlig irsk aften.

Forkøbsrabat kr. 500 på afgangene 4. og 11. maj. Rabatten gælder ved bestilling til og med 31.12.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.

Glæd dig til

  • Det vestlige og uspolerede Irland med Galway og Connemara
  • Hyggelig og festlig sejltur på Galway Bay
  • Unikke Cliffs of Moher og vilde blomster i The Burren
  • Kylemore Abbey med den blomstrende victorianske have
  • Ring of Kerry - en af Irlands smukkeste ruter
  • Besøg i Powerscourt Castle Gardens med et væld af smukke haver
  • Byrundtur i farverige Dublin og mulighed for festlig irsk aften
  • Centralt beliggende hotel i Dublin
  • Dansk rejseleder fra start til slut giver dig den fulde oplevelse

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly Aalborg/København - Dublin t/r
  • Transfer til/fra lufthavnen
  • Flybillet inkl. afgifter og bagage
  • 7 nætter i Irland
  • 7 x morgenmad
  • 5 x middag (for egen regning i Dublin)
  • Alle dagsudflugter
  • Entréer til Cliffs of Moher og Kylemore Abbey
  • Entréer til Dan O'Hara og Kerry Bog Village
  • Entréer til fårehyrde og Powerscourt
  • Sejltur på Galway Bay
  • Dansk rejseleder
  • Entréer er eksklusive, med mindre andet er nævnt
  • Entréer til en værdi af DKK 750 er inkluderet.

Hoteller

  • Dag 1-4

    Flannerys Hotel

    Dejligt hotel beliggende ca. tre kilometer fra bymidten i Galway, hvor du helt i den livlige bys ånd bliver mødt i øjenhøjde af et venligt og imødekommende personale med sans for den gode service. Hotellet har bar, restaurant, loungeområde samt udendørs bænke og borde, hvor det på en solrig dag er oplagt at sætte sig for at slappe af og nyde vejret med dine rejsefæller. Der er 134 værelser, som alle har bad og toilet, kaffe- og te-faciliteter, hårtørrer, strygeudstyr, gratis wi-fi og komfortable senge, hvor du kan lade op til de næste dages oplevelser.

    AndetHårtørrer, kaffe/te-faciliteter
    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
  • Dag 4-6

    BW Eviston Hotel, Killarney Hotel

    Dejligt familieejet hotel centralt i Killarney tæt på pubber og shopping. Hotellet råder over bar og restaurant.

    Alle værelser med bad, toilet, hårtørrer, tv, gratis wi-fi samt kaffe- og te faciliteter.
    Strygejern og strygebræt kan lånes ved forespørgsel.

    AndetHårtørrer, kaffe/te-faciliteter
    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
  • Dag 6-8

    Riu Plaza The Gresham, Dublin

    Klassisk centralt beliggende hotel på O’Connell Street i gåafstand til Trinity College og ca. 20 minutters gang fra det livlige Temple Bar-kvarter med et væld af pubber.

    Hotellet har hyggelig bar og restaurant.

    AndetHårtørrer, kaffe/te-faciliteter
    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa

Dagsprogram

  • Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt Gislev Rejser hvis du er tvivl om du kan deltage på denne rejse.

    Programmet kan forekomme i anden rækkefølge.

  • Dag 1: Udrejse til Dublin

    Vi flyver direkte fra København til Dublin. Se afgange med fly fra Aalborg over København til Dublin under "Afrejser og bestilling" nederst på siden.

    Efter ankomst til ludthavnen i Dublin møder vi vores irske chauffør og bus og kører til Irlands fjerdestørste by - livlige og charmerende Galway, hvor vi skal bo de næste tre nætter. Undervejs holder vi passende pauser.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag på hotellet i Galway.

    Udrejse til Dublin
  • Dag 2: Det vestlige Irland - Galway og sejltur på Galway Bay

    Efter morgenmaden tager vi med rejselederen på en gående byrundtur i Galways centrum med farverige bygninger og brostensbelagte gader. Vi kommer forbi den Spanske Bue, den imponerende Galway Cathedral samt statuen af Oscar Wilde. I byens latinerkvarter finder du en labyrint af små butikker, gallerier, pubber og restauranter. Ofte hører man den traditionelle irske musik, der strømmer ud fra pubberne, og som skaber en livlig og autentisk atmosfære.

    Du får tid på egen hånd til at gå på opdagelse i denne charmerende by, der i 2016 blev kåret til at være en af Europas venligste byer.

    Over middag mødes vi igen for at tage på en hyggelig sejltur på Galway Bay. På turen møder du en spektakulær udsigt ud over Atlanterhavet med bølgende bjerge i baggrunden og de mange øer spredt rundt om i bugten. I baggrunden kan man skimte de berømte Aranøer, og måske er vi heldige at spotte delfiner og sæler. Undervejs kan du nyde en kop te eller kaffe, mens du lytter til irsk folkemusik.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Det vestlige Irland - Galway og sejltur på Galway Bay
  • Dag 3: Connemara – det vilde og uspolerede Irland

    I dag skal vi på en flot heldagsudflugt til Connemara – det barske og vilde område med bølgende heder, store vidder og smukke søer med forrevne bjerge i baggrunden i den vestlige del af landet. Vi besøger den smukke victorianske have ved Kylemore Abbey, der er omgivet af frodige skove og bjerge, og som i maj måned står i fuldt flor.

    Herfra kører vi til et spændende besøg i Dan O'Haras gamle tørvehus. Det traditionelle irske bondehus giver et levende indblik i livet i det 19. århundrede, især under og efter den store hungersnød, der hærgede Irland i 1840'erne samt de barske realiteter, den irske landbefolkning stod overfor. Herfra får du desuden en smuk udsigt til bjergtoppene The Twelve Bens.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Connemara – det vilde og uspolerede Irland
  • Dag 4: Cliffs of Moher, The Burren og det sydvestlige Irland

    Vi forlader Galway og sætter kursen sydover mod The Burren – en enestående og enorm kalkstensslette med underjordiske floder, vandfald og søer.

    I de mange klippesprækker vokser orkidéer og vilde blomster. Undervejs besøger vi Cliffs of Moher, hvor de mægtige klipper rejser sig 200 meter over havet otte kilometer langs kysten - et enestående syn.

    Vi krydser Shannon-floden og kører frem til to overnatninger i det sydvestlige Irland, hvor Golfstrømmen luner.

    Her er det ikke ualmindeligt at se fuchsia og rododendroner blomstre langs vejene. Vi skal bo centralt i Killarney de næste to nætter, hvor charmerende pubber lokker med a pint of Guinness.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Cliffs of Moher, The Burren og det sydvestlige Irland
  • Dag 5: Ring of Kerry – nogle af Irlands smukkeste landskaber

    Vi tager på en heldagstur via en af de kønneste ruter i Irland; den navnkundige Ring of Kerry. Vi er i det sydvestlige Irland, som rummer noget af landets mest storslåede natur med blomstrende vejkanter, vilde klippesøer, dybe bugter og nogle af øens højeste bjerge.

    Undervejs stopper vi i Kerry Bog Village - et charmerende og autentisk frilandsmuseum, hvor vi oplever, hvordan livet var for de mennesker, der boede og arbejdede i landets tørveområder. Museet består af genopførte hytter, alle bygget af sten og med stråtag samt møbleret, præcis som de var på den tid.

    Vi besøger også den lokale fårehunde-opdrætter, hvor vi ser, hvordan de veltrænede hunde samarbejder med hyrden for at styre fåreflokken rundt på de stejle bakker.

    Vi holder frokoststop længst ude mod vest, inden der venter flotte panoramaer og flere fotopauser.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Ring of Kerry – nogle af Irlands smukkeste landskaber
  • Dag 6: Wicklow-bjergene og Powerscourt House & Gardens

    Vi forlader det sydvestlige Irland og fortsætter op mod Powerscourt Gardens, der er en af Irlands mest storslåede og berømte haver, hvor du finder en kombination af naturlig skønhed og klassisk havedesign samt en betagende udsigt til de omkringliggende Wicklow-bjerge.

    En af stedets mest ikoniske haver er den imponerende italienske have, som strækker sig fra huset ned mod en stor, spejlblank sø med en dramatisk fontæne, der er inspireret af Triton-springvandet i Rom. En anden vigtig have er den japanske have, hvor du finder en beroligende atmosfære med snoede stier, små vandløb og eksotiske planter.

    Herfra fortsætter vi til to overnatninger i centrum af irenes hovedstad, Dublin.

    Denne aften har du mulighed for at udforske det irske køkken på egen hånd. Rejselederen er behjælpelig med gode forslag.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

    Wicklow-bjergene og Powerscourt House & Gardens
  • Dag 7: Dublin - vikingernes gamle by samt mulighed for Irsk Aften

    Vi tager med rejselederen på byrundtur i Irlands hovedstad, som blev anlagt for mere end 1.000 år siden af danske og norske vikinger.

    Centrum domineres af arkitektoniske perler fra 1700-tallet side om side med nybyggeri. På byrundturen passeres Trinity College, Bank of Ireland, parlamentet og meget mere.

    Du har hele eftermiddagen til at udforske Dublin – måske frister den fashionable gågade Grafton Street eller det hyggelige Temple Bar-område med masser af små pubber, hvor der spilles live musik de meste af dagen. Et besøg på et af de mange whiskydestillerier eller Guinness-bryggeriet kan også anbefales. Der er masser af muligheder, og rejselederen hjælper gerne med gode råd.

    Festlig irsk aften:
    Kom med til en festlig irsk aften med spisning, riverdance og musik på The Merry Ploughboy – en autentisk irsk pub ejet af musikere.
    Pris inkl. middag og underholdning: kr. 450. Skal bestilles med rejsen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

    Dublin - vikingernes gamle by samt mulighed for Irsk Aften
  • Dag 8: Hjemrejse til København eller Aalborg

    Efter en uge med mange flotte oplevelser på Den grønne Ø kører vi retur til lufthavnen ved Dublin og vores fly retur mod Danmark.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, terminal 07:15 19:50

Gyldig : 04-05-2026, 11-05-2026, 18-05-2026

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
København Lufthavn, terminal 10:20 17:25

Gyldig : 04-05-2026, 11-05-2026, 18-05-2026

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
4/5-20268 dageIrland i Blomst fra AalborgMere end 8Kr. 14.499Bestil
4/5-20268 dageIrland i Blomst fra KøbenhavnMere end 8Kr. 13.499Bestil
11/5-20268 dageIrland i Blomst fra AalborgMere end 8Kr. 14.499Bestil
11/5-20268 dageIrland i Blomst fra KøbenhavnMere end 8Kr. 13.499Bestil
18/5-20268 dageIrland i Blomst fra AalborgMere end 8Kr. 14.499Bestil
18/5-20268 dageIrland i Blomst fra KøbenhavnMere end 8Kr. 13.499Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Drikkepenge i Irland

    Ingen påbud, men det er almindeligt at give drikkepenge til tjenere og personale på restauranter som en gestus for god service.

  • Entréer

    Følgende entréer er inklusive - værdi kr. 750,00:
    Sejltur på Galway Bay
    Cliffs of Moher
    Kylemore Abbey
    Dan O'Hara
    Kerry Bog Village
    Fårehyrde
    Powerscourt

    Yderligere entréer er eksklusive.

  • Guinness

    Irernes nationaldrik serveres på pubberne, som er samlingsstedet, hvor de sidste nyheder og historier udveksles. Alle er velkomne på pubben.

  • Tillæg

    Enkeltværelse: Kr. 4.500
    Tilslutningsfly fra Aalborg: kr. 1.000.
    Irsk aften: Kr. 450. Bestilles med rejsen.
    Afbestillingsforsikring: 7% af rejsens pris. 

  • Ud- og hjemrejse

    Mødetid i Københavns Lufthavn kl.10:15

    Afrejse med Norwegian D8 3606 kl. 12:20 med ankomst til Dublin kl. 14:15 irsk tid.

    Hjemrejse fra Dublin

    Afrejse med Norwegian D8 3607 Kl. 14.15 med ankomst til København kl. 76.25 dansk tid.

    Der er inkluderet 23 kg bagage og 8 kg håndbagage. Yderligere information om mødested med mere tilsendes ca. 10 dage før afrejse.

    Hvis du har købt tilslutning fra Aalborg:

    Mødetid Aalborg kl. 06:45
    Afgang med Norwegian D8 3083 fra Aalborg kl. 08.45 med ankomst til København kl. 09.30

    Hjemrejse: Afgang fra København med Norwegian D8 3092 kl. 19:05 med ankomst til Aalborg kl. 19:50.

    OBS ! Ved afrejse fra Aalborg møder du rejselederen og de andre gæster ved gaten i Københavns Lufthavn.

  • Vejret

    Omskifteligt, men lunt. Det er en god idé at tage en ulden trøje, vand- og vindtæt tøj samt gode sko med.
    Læs mere på https://www.mitrejsevejr.dk/l/vejrudsigt-irland-vejret-lige-nu-temperatur-vejr.php

  • Hvilken valuta bruger man i Irland og Nordirland?

    I Irland bruger man Euro (EUR) og i Nordirland engelske pund (GBP)

  • Hvad er en samarbejdsrejse?

    Samarbejdsrejser er rejser, vi  har udviklet sammen med vores søsterselskab Gislev Rejser. På disse rejser møder du enten en rejseleder fra NILLES eller fra Gislev Rejser. Som altid garanterer vi en rejse, hvor service, dygtige rejseledere, gode hoteller og spændende udflugter er i højsædet. I Gislev Rejser er de nemlig mindst lige så dedikerede til den gode rejseoplevelse, som vi er hos NILLES. Og alle vores samarbejdsrejser er således skabt med det formål at give dig flere valgmuligheder, større udvalg og en rejseoplevelse, der er fuldt på højde med det, du kender fra vores almindelige rejser.