Skip to main content

Katalonien venter på dig!

  • Spanien
  • Storbyferier
  • Flyrejser

Af rejseleder: Eva Simonsen

Her er en rigtig god mulighed for at komme ned til sydens varme på forholdsvis kort tid og hvor man virkelig får valuta for pengene. Efter kun ca 2 1/2 times flyvetid er I i Barcelona, Kataloniens hovedstad, og efter en transfer på lidt over en time er vi ved hotellet og så begynder ferien. Spanien har ventet med længsel til at modtage turister. Her i Katalonien, hvor jeg er bosiddende, er man parate til at modtage gæster og det vil være en varm modtagelse. Her i Katalonien kan vi byde på det meste, fantastisk smuk natur, rigtig meget kultur, lange sandstrande, dejligt klima og masser af muligheder for at gå ud og spise lækker mad eller sidde og få en drink på en af de mange terasser, der er i byen.

Katalanerne er et stolt folkefærd med deres eget sprog, eget flag og delvist selvstyre. Efterhånden taler rigtig mange engelsk, nok ikke de ældre mennesker men man kommer meget langt med fingersprog og de vil prøve på at forstå Jer.

Jeg har været fast rejseleder på denne tur gennem flere år og glæder mig til at modtage Jer og give Jer en fantastisk ferie. Udover de programlagte udflugter er der selvfølgelig mulighed for at gøre noget på egen hånd eller jeg arrangerer en ekstra udflugt for dem som har lyst. Mulighederne er mange og næsten intet er umuligt. Jeg vil se frem til at se Jer her i Katalonien og give Jer en dejlig ferie på denne skønne plet.


Benvinguts a Catalunya.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu