Stemningsfulde Sønderjylland

-
Slotte, naturoplevelser og et fantastisk hotel

Stemningsfulde Sønderjylland

Tag med på en skøn tur til Sønderjylland, hvor vi skal opleve nogle af landets flotteste slotte, hyggeligste byer og mest særegne naturområder. Undervejs på turen skal vi på rundvisning på Gram Slot og på gåtur i Gråsten Slotshave, hvis de kongelige beboere vel at mærke ikke er hjemme. Vi skal også se den historiske Højer Sluse, der beskytter det flade marskland mod vandet fra Nordsøen, og så skal vi på hyggelige rundture i både Tønder, Gråsten, Møgeltønder, Christiansfeld og Sønderborg, hvor vi også bor under hele opholdet. Her indlogerer vi os på Hotel Alsik, der ud over en fantastisk udsigt over Als Sund huser Jesper Koch og hans skønne restaurant, hvor vi naturligvis skal indtage flere gode middage.

To fængslende oplevelser

På vej hjem fra Sønderjylland gør vi holdt ved to institutioner, der på hver deres måde har præget Danmarkshistorien. I Horsens skal vi på rundtur i det gamle statsfængsel, der i mere end 150 år husede fanger fra hele Danmark. Fængslet lukkede endegyldigt i 2006, men er siden blevet omdannet til museum og kulturcenter. En tidligere fængselsbetjent viser os rundt i de gamle gange og celler og fortæller om nogle af de tusindvis af fanger, der gennem tiden har siddet bag de høje murstensmure i Horsens. Inden rejsen slutter i Hedensted, lægger vi også vejen forbi Hvidsten Kro, der for evigt vil være forbundet med Hvidstengruppen, der kæmpede for Danmarks frihed under 2. Verdenskrig.

Rejs med til Sønderjylland fra Sjælland

Den 25. august rejser vi til Sønderjylland med afgang fra Sjælland. På denne afgang oplever vi på udrejsedagen Horsens Statsfængsel og den hyggelige handelsby Kolding, inden vi tjekker ind på Hotel Alsik i Sønderborg. På hjemrejsedagen besøger vi Gram Slot og tager på byrundtur i Ribe. Sjællandsafgangen er naturligvis også inklusive to 2-retters middage på Hotel Alsik, ligesom rejsens dag 2 har samme dagsprogram som på afgangene fra Jylland.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 2 overnatninger på Alsik hotel
  • 2 x morgenmad
  • Rundvisning Gram Slot
  • 1 x kaffe/kage Gram Slot
  • 2 x 2-retters menu
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 1 x æggekage Hvidsten Kro (hjemrejse)
  • Entré og rundvisning Horsens statsfængsel
  • Udflugter ekskl. entréer
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Hotel Alsik

    Hotel Alsik ligger i hjertet af Sønderborg og er et af Danmarks mest spændende hoteller. Hotellet er tegnet af det danske arkitektfirma Henning Larsen Architects, som har haft stort fokus på at skabe et bæredygtigt byggeri, da hotellet er en del af Sønderborgs vision om at være CO2-neutral. Hotellet har reception, elevator, bar og 2 restauranter, der alle er ledet af den anerkendte mesterkok Jesper Koch. Alle værelser er store, indbydende og stilfuldt indrettet i skandinavisk design. Værelserne har gulv til loft-vinduer, hvorfra man kan nyde udsigten over Sønderborg og Alssund.

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    SaunaJa
    TvJa
    ElevatorJa
    MinibarSvaleskab
    SafeboksJa
    AndetHårtørrer
    BarJa

Dagsprogram

  • Bemærk af afgangen fra Sjælland den 25/8 2024 har et lidt anderledes dagsprogram i forhold til programmet nedenfor. På udrejsedagen besøger vi på denne afgang Horsens Statsfængsel og handelsbyen Kolding, mens vi på hjemrejsen ikke kommer forbi Hvidsten Kro og Christiansfeld men i stedet besøger Gram Slot og Ribe.

  • Dag 1: Ribe – Gram Slot

    Vi spiser morgenkomplet i Hedensted, hvorefter vi kører mod Ribe, hvor vi skal se Danmarks ældste rådhus, gader fyldt med bindingsværksidyl og naturligvis byens smukke domkirke.

    Turen forsætter til historiske Gram Slot, som er omdannet til levende kulturarv. Her afholdes koncerter og fester samtidig med, at der drives et stort økologisk landbrug. Vi skal på en interessant rundvisning på slottet, som afsluttes med kaffe og kage.

    Herefter fortsætter vi til Sønderborg, hvor vi tjekker ind på det flotte Hotel Alsik. Her får vi en velkomstdrink, og så er der god tid tid til at nyde omgivelserne, inden Jesper Koch og co. skal forkæle os med en lækker 2-retters menu.

    Ribe – Gram Slot
  • Dag 2: Sønderborg – Tønder - Gråsten

    Vi starter dagen med en god morgenbuffet, og derefter tager vi på en byrundtur i Sønderborg, hvor vi bl.a. kører forbi Sønderborg Slot, som ligger smukt ved indsejlingen til byen. Herefter kører vi til Højer Sluse, der er det store bygningsværk, som beskytter hele det flade, sønderjyske marskområde mod det barske Vesterhav.

    Herefter gør vi et lille ophold i Møgeltønder, inden vi fortsætter til Danmarks ældste og hyggelige købstad Tønder, hvor vi får lidt tid på egen hånd.

    Efter det hyggelige besøg i Tønder går turen til Gråsten og Gråsten Slot. Hvis kongefamilien ikke bor på slottet, går vi en tur i den smukke slotshave, og her får vi bl.a. mulighed for at se den nye køkkenhave, som åbnede for offentligheden i 2020.

    Vi vender retur til Hotel Alsik, hvor vi kan nyde hotellets faciliteter, inden vi igen skal nyde en udsøgt 2-retters menu om aftenen.

    Sønderborg – Tønder - Gråsten
  • Dag 3: Christiansfeld – Horsens Statsfængsel – Hvidsten kro

    Efter morgenmaden tager vi afsked med Sønderborg og kører til Brødremenighedens by Christiansfeld, hvor vi skal på en bytur i den gamle bydel og se de to-etagers huse, som er bygget af gule mursten med røde tage.

    Næste stop på hjemturen er Horsens Statsfængsel, der lukkede i 2006 men siden er blevet ombygget til museum og kulturcenter. En tidligere fængselsbetjent viser os rundt og giver os et unikt indblik i dansk fængselsliv gennem mere end 150 år.

    Inden vi når turens afslutning, gør vi et stop på Hvidsten Kro, som var hjemsted for den kendte modstandsgruppe Hvidstensgruppen, hvis medlemmer kæmpede for Danmarks frihed under 2. Verdenskrig. Her spiser vi æggekage i de historiske omgivelser.

    Christiansfeld – Horsens Statsfængsel – Hvidsten kro

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Frederikshavn Busterminal, Kragholmen ved Rema 1000 06:00 20:15
Hjørring A-Z, A. F. Heidemanns Vej, P-plads 06:05 20:10
Dybvad Falkevej 25, NILLES Busser 06:20 19:50
Brønderslev Banegård 06:30 19:45
Hjallerup Frakørsel 16, P-plads, Hjallerup/Dronninglund 06:40 19:30
Bouet Kvickly, P-plads 06:55 19:20
Aalborg Musikkens Hus, Musikkens Pl. 1 07:10 19:05
Støvring Frakørsel 31, Støvring S, OK-tank 07:25 18:50
Haverslev Industriparken 2, Circle K 07:35 18:40
Hobro H. I. Biesgade, Busterminal 07:50 18:25
Randers Viborgvej 140, ved Pendlerplads 08:10 15:35
Ødum OK Plus Ødum, Landevejen 203/Ødumvej 08:25 15:20
Århus Frakørsel 47, Tilst, Borumvej, OK-tank 08:40 15:10
Viby P-plads ved Kirken, Grundtvigsvej 09:00 14:55
Skanderborg Banegård, Busstop, vest for stationen 09:25 14:30
Horsens Frakørsel 56A, Q8/Burgerking, Horsens V 09:40 12:00
Vejle Friis Hansens Vej 12, Vinding 10:50 11:45
Kolding P-plads ved Godset, Jens Holms Vej 11:15 11:15

Gyldig : 26-05-2024, 16-06-2024, 18-08-2024, 01-09-2024, 15-09-2024

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
København Banegårdspladsen v/hovedindgangen 06:00 18:20
Ølby Ølby Station, Ølbycenter 06:40 17:40
Ringsted Klosterparks Allé overfor Falck 07:00 17:20
Slagelse Busstop,Trafikcenter Alle 07:20 17:00
Halsskov Frakørsel 43, Storebæltsvej, Q8 07:35 16:45
Nyborg Rutebilstation 08:00 16:20
Odense Frakørsel 53, pendlerplads v. lyskryds, Middelfartvej 08:25 15:55
Nørre Aaby Frakørsel 57, Assensvej 9, P-plads 09:55 15:25
Middelfart Frakørsel 58, Skovsvinget, P-plads 10:00 15:20
Fredericia Frakørsel 59, Snoghøj, Bødkervej, OK-tank 10:10 15:10

Gyldig : 25-08-2024

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
26/5-20243 dageStemningsfulde Sønderjylland 6Kr. 4.095Bestil
16/6-20243 dageStemningsfulde Sønderjylland Mere end 8Kr. 4.095Bestil
18/8-20243 dageStemningsfulde Sønderjylland Mere end 8Kr. 4.195Bestil
25/8-20243 dageStemningsfulde Sønderjylland - Afg. SjællandMere end 8Kr. 4.195Bestil
1/9-20243 dageStemningsfulde Sønderjylland Mere end 8Kr. 4.195Bestil
15/9-20243 dageStemningsfulde Sønderjylland Mere end 8Kr. 4.195Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Stemningsfulde Sønderljylland?

    Ribe kirketårn DKK 20,00

  • Entréer

    Entré til Ribe kirketårn: ca. DKK 25

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 600

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.